Social og ansvarlig finanslov

Indlæg bragt i Venstre i Sønderborgs medlemsblad “Sønderborg set fra Venstre”

Ellen Trane Nørby, MF for Sønderborg kredsen, Social, ligestillings og mediepolitisk ordfører 
 
Hvornår er det blevet odiøst at overholde et budget? Svaret burde give sig selv, men det er ikke tilfældet, når vi taler om de danske kommuner. Her har den aftale mellem regeringen og KL, der blev indgået sidste år pludselig udviklet sig fra at være “historisk god” til istedet at være en “økonomisk spændetrøje for kommunerne”, hvor det første udtryk var den socialdemokratiske Århus borgmester Nikolaj Wammens da aftalen blev indgået og det sidste KL formands Erik Fabrins på nuværende tidspunkt selv om kommunerne allerede har overskredet rammen med et milliardbeløb.
 
Derfor blev vedtagelsen af finansloven i slutningen af april også et studie i ansvarsfralæggelse. Finansloven var et halvt år forsinket pga valget på et halvt år kan der løbe mange frustrationer til hos en opposition, der ellers vejrede morgenluft i januar, da Pia Christmas Møller forlod de Konservative.

En ansvarlig finanslov var Venstres vigtigste prioritet. Både økonomisk og socialt set. I en tid med højkonjunktur er det vigtigt at holde dansk økonomi på sporet.  Vi må ikke ende med en maveplasker, hvor dansk økonomi taber pusten. Staten har holdt for på egne budgetter og tilbageholdt udgifte, så kommunerne har kunnet forburge mere end den oprindelige aftale.

At samme økonomiske ansvarlighed forventes af kommunerne og regeringen derfor forlanger, at kommunerne holder deres budgetter i 2008 er vel egentligt et meget rimeligt krav, når man ved, at budgetterne netop er lagt af de selvsamme kommuner. Her i Sønderborg har vi også oplevet klagesangen fra Jan Prokopek.  

Med økonomisk ansvarlighed, følger også social ansvarlighed. Derfor er ældre- handicap og plejeboliger undtaget af den stramme aftale om anlægsstop. Kommunerne skal til hver en tid kunne bygge nye og moderne ældreboliger. Udgifterne til opførelse af ældreboliger pilles derfor ud, når kommunerne i starten af 2009, opgør hvilke udgifter man har haft til bebyggelse og andre anlægsudgifter. Samme princip gælder ved force majoure udgifter. Det er logik for burhøns, at ingen kunne forudse branden på Dybbølskolen. Derfor har kommunen mulighed for at genopbygge, uden at det vil blive set som en budgetoverskridelse.

Venstre står for en økonomisk og social ansvarlig økonomisk politik. Vi er garanten for at vi kan fortsætte den positive udvikling Danmark er i, hvor væksten er høj og arbejdsløsheden historisk lav. Vi ved at de første, der bliver ramt, hvis der gambles med dansk økonomi er de svage grupper i samfundet. Derfor er Venstre også garanten for den mest sociale og ansvarlige finanslov.

En kommentar til “Social og ansvarlig finanslov

  1. Et godt råd – selv om det indebærer en udgift –
    invester i et tekstbehandlingsprogram med stavekontrol og en pose kommaer.
    Det vil lette læsningen af dit indlæg.

    Med hilsen
    Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *