Den kommende uge bliver en med udsigt til store dele af den danske geografi. Mandag står på mediemøde med TV Syd i Kolding, Klimamøde med projekt Zero og møde med erhvervsklubben om aftenen. Tirsdag slutter af med at jeg skal holde et oplæg på Venstres EU opstillingsmøde på Fyn og fredag går turen til Aalborg, hvor KL holder deres store sociale topmøde med 2000 socialpolitikere fra hele landet. Jeg er sikker på, at det bliver en fredag med store debatter og blod på tanden for mit udgangspunkt er, at kommunerne er nødt til at påtage sig et større ansvar på det sociale område, hvis det kommunale selvstyre skal give mening.
Ellers står ugen på udvalgsmøder, gruppemøder, lidt forhandlinger og en konference om sprog i DR. Efter massiv kritik har DR sat sproget til debat. Snøvler skuespillerne i dramaserierne, taler speakere uklart og er det en glidebane, at Deadline hedder deadline, public service, public service og alle de andre engelske udtryk, der har sneget sig ind i ikke bare vores daglige sprogforbrug, men også hos DR, der ellers burde være den sproglige fanebærer og holde den kulturelle fane højt. Jo, det skal nok blive en interessant debat, hvor jeg vil forudse, at der er partier, der lander i henholdsvis den ene grøft; Alle engelske udtryk skal forbydes og den anden grøft, at dansk er på vej ud og engelsk alligevel tager over, så hvorfor kæmpe imod.
Hvis det står til mig er balancen et sted midt i mellem. Dansk er ikke bare et sprog, der er vores modersmål og en stor del af vores identitet som danskere. Dansk er kulturbærende og det er her vi finder de mange nuancer og de sproglige perler og udtryk som kendetegner netop os. Hvor gode vi end bliver til engelsk – og andre sprog, for det skal vi for at kunne klare os i en globaliseret verden, så er dansk vigtigt at holde fast i og udvikle. I debatten om sproget er et andet perspektiv også den gruppe i samfundet, der ikke mestrer andet end dansk, eller de knap 15% af en ungdomsårgang, der hvert år forlader folkeskolen som det man kalder funktionelle analfabeter med et fagudtryk. Altså hverken mestrer sproget eller forståelsen af det. Denne gruppe har det svært nok ved at begå sig på dansk og derfor er udfordringen også at sikre, at vi ikke få et endnu mere spaltet samfund sprogligt. Altså et AogB hold, hvor A holdet ridder på en global optur og B holdet end ikke kan følge samfundsdebatten. Der er som sådan intet i vejen med at vores uddannelser bliver mere og mere internationale, men der kan opstå seriøse problemer, når dyrelæger for fremtiden hedder VETs og hele uddannelsen foregår med engelske fagudtryk. For hvad hedder det så på dansk, når man står med en ko med tarmproblemer og en bondemand, der ikke helt er med?!
Det bliver en spændende debat, som følger op på det sprogudvalg, som kom med deres anbefalinger til en ny dansk sprogpolitik tidligere på året.
