Artikel til Venstres medlemsblad Liberalt overblik. foråret 2008 (dato 15. april)
De danske EU-undtagelser er blevet en klods om benet. Danmark har allerede mistet betydelig indflydelse i EU, og forbeholdene hindrer os i at deltage i fredsbevarende missioner. Tiden er løbet fra de 15 år gamle undtagelser
Af Ellen Trane Nørby, MF og fmd. for Venstres Europaudvalg
”Vi lytter altid gerne til, hvad Danmark har at sige. Men på bundlinjen er det jo sådan, at når et EU-kompromis skal forhandles på plads, så er der ingen grund til at tage hensyn til danske ønsker, der hvor Danmark har sine forbehold”.
Sådan lyder ordene fra en erfaren udenlandsk EU-diplomat til Ugebrevet Mandag Morgen.
Ingen grund, til at tage hensyn til Danmark. Sådan er realiteten i dag. Og det er såmænd vores egen skyld. Danmark er ellers i front, når det gælder alt fra arbejdsmarked og økonomisk vækst til at tage ansvar ude i verden. Men i de kommende år vil vi langsomt men sikkert blive hægtet af i Europa. På stadig flere områder vil vi ikke kunne sætte aftryk på de andre landes beslutninger – der ellers berører både Danmark, dig og mig.
Danmark har i dag fire EU-undtagelser: Euro’en, forsvarssamarbejdet, det retlige samarbejde og unionsborgerskabet. Undtagelsen over for unionsborgerskabet har i dag ingen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten fra 1998 fastslår, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for – men udelukkende supplerer – det nationale statsborgerskab. De andre undtagelser har derimod stor og stigende betydning.
Udelukket fra vigtige missioner
Undtagelsen fra forsvarssamarbejdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i planlægning eller udførelse af EU-ledede militære operationer. Dette har hindret os i at deltage i vigtige missioner. I 2004 måtte danske soldater i Bosnien-Hercegovina pakke sammen og rejse hjem, da EU overtog den militære opgave fra NATO. I år opstår situationen i Tchad, hvor EU skal sikre nødhjælpen i Darfur-regionen.
Danmark har siden 1993 aktiveret forsvarsundtagelsen hele 17 gange. EU spiller en stadigt større rolle på den verdenspolitiske scene, og derfor stiger betydningen af undtagelsen. Danmark burde kunne deltage på lige fod med andre EU-lande, for vi har alle en interesse i at sikre fred og stabilitet i verden omkring os.
Terror og kriminalitet
Den globale virkelighed har ændret sig dramatisk siden 1993. Med terrorangrebet i New York i 2001 og bombeattentaterne i Madrid og London i henholdsvis 2004 og 2005 er samarbejdet mellem EU-landene markant styrket i forhold til terrorbekæmpelse og international kriminalitet. Danmark er i dag undtaget fra det overstatslige samarbejde, som f.eks. rummer asyl- og indvandringspolitik og det civilretlige område.
Når den nye Lissabon-traktat træder i kraft, bliver områder som terrorbekæmpelse, grænseoverskridende kriminalitet, bekæmpelse af børneporno og menneskesmugling gjort overstatsligt. Her har Danmark hidtil siddet med ved bordet, når der skulle træffes beslutninger, men fremover vil vi blive sat uden for døren.
Lissabon-traktaten giver Danmark mulighed for at omdanne den retlige undtagelse, så vi selv vil kunne bestemme fra sag til sag i dele af det overstatslige samarbejde. Det vil betyde, at Danmark kan fastholde sin nuværende udlændingepolitik – men alligevel deltage fuldt ud i kampen mod terror og kriminalitet. En omdannelse af undtagelsen på denne måde, skal dog ske ved folkeafstemning.
Fra krone til euro
Hvorfor skifte kronen ud med euro’en? Jo, fordi vi i snart 15 år ikke har haft indflydelse på vores egen pengepolitik. Danmark fører allerede pengepolitik som om, vi var med i euro’en. F.eks. ændrer Nationalbanken renten kun få timer efter Den Europæiske Centralbank (ECB). Euro-landene har de senere år i stigende grad koordineret deres økonomiske politik, men på grund af undtagelsen er Danmark ikke repræsenteret i hverken ECB eller Euro-gruppen. Med Lissabon-traktaten får Euro-gruppen større indflydelse, og det vil påvirke Danmark. Hvis undtagelsen stadig består, får vi ingen indflydelse.
Dertil kommer det mere praktiske aspekt med vekselgebyrer og kurser, når danskerne – og særligt de danske virksomheder – rejser til eller handler med et euro-land. Tilslutter vi os euroen, vil vi opleve mere konkurrence og få nemmere ved at sammenligne priser på tværs af landegrænserne.
Tiden er for længst løbet fra undtagelserne, og den danske befolkning bør have mulighed for at tage stilling til undtagelserne ved folkeafstemning.
