Indlæg bragt i Politiken d. 20. april 2008
Ellen Trane Nørby, MF (V), Ligestillingsordfører, Kastanie Alle 46, 6400 Sønderborg
I dag, den 20. april er en festdag. Vi kan fejre det er 100 år siden kvinderne fik stemmeret til kommunal- og menighedsrådsvalg. Det var gennembruddet inden Danmark 7 år senere indførte lige og almen stemmeret til folketingsvalg i 1915. 9 år senere fik Danmark sin første kvindelige minister. Selvom der er kæmpet og vundet mange kampe for ligestilling i Danmark, er der mange, der skal kæmpes endnu. Selv i dag udgør kvinder kun 27% af kommunalbestyrelsesmedlemmerne og ud af 98 mulige har vi kun 7 kvindelige borgmestre i Danmark.
På topposterne i både det private erhvervsliv og på de offentlige topposter, ser vi få kvinder og det er trist, for kvinders kompetencer og uddannelsesniveau er mindst på niveau med mændende og derfor er den manglende ligestillig et udtryk for at vi som samfund ikke udnytter alle de menneskelige ressourcer og kompetencer vi har. For mig handler ligestilling ikke om millimeterdemokrati og kvoter. Nej, ligestilling handler om at vi som samfund skal drage nytte af alle kompetencer og sikre, at ethvert individ uafhængigt af køn har de samme chancer for at nå til tops.
Skal vi så som nogen taler for tage den lette vej og lovgive os til ligestilling. Tvinge samfundet til at kvotere og dermed risikere, at mange kvinder stemples som “valgt fordi du er kvinde” istedet for på baggrund af deres kompetencer.
Nej, er mit klare svar. Jeg tror man gør ligestillingen en bjørnetjeneste, hvis man tror, at man opnår respekt mellem mennesker ved at skubbe ansvaret over til statens lovgivere istedet for at ændre holdningen i samfundet og vise, at de manglende kvinder på topposter og direktionsgangene ganske enkelt er udtryk for at samfund, der ikke udnytter de menneskelige ressourcer og kompetencer det har. Alle skal anerkendes som de individer de er, ikke stemples på grund af deres køn.
Jeg tror ikke på den norske model med tvang. Jeg tror ikke påbud er vejen frem. ingen kvinder ønsker at sidde i en bestyrelse og føle, de udelukkende sidder der, fordi den eneste kvalifikation de har, er deres køn. Mange har fremhævet Norge som en succes, men er det nu også det? Mange norske virksomheder har omdannet sig fra A/S til et ASA. Så er de nemlig ikke omfattet af den lovgivning, der tvinger dem til kønskvotering.
Problemet er ikke modstand mod kvinder i bestyrelser, det er at staten skal bestemme, hvor mange der skal være. Den reelle udfordring er, at man ansætter dem der ligner en selv. Derfor er der mange mænd, der sætter andre mænd på bestyrelsesposter. Derfor skal der mere fokus på de kvalifikationer, som kvinder har og på den undersøgelse, der viste, at bestyrelser med ligestilling og mangfoldighed gav mere overskud på bundlinjen. Virksomheder burde have en motivation til at indsætte kvinder på bestyrelsesposter, i stedet for flere mænd.
Moderne kvinder er veluddannede, globalt orienterede og stiller krav. Det er de kvalifikationer virksomheder har brug for. Jeg tror ikke på kvoter, jeg tror på kompetente og seje kvinder og jeg er sikker på at kvinderne vil indtage flere stole i bestyrelseslokalerne, hvis vi massivt sætter fokus på kvinders kvalifikationer. Men i dag skal vi fejre 100 år med sejre.
