Monsteret Mugabe
Den sidste uge har jeg tilbragt i det sydlige afrika, Zambia og Sydafrika hvor stemningen er tung ovenpå valget i Zimbabwe, men samtidig med et spirende tro på fremtidens komme. Alle holder vejret hernede og ingen tør spå om udviklingen. Jeg har haft lejlighed til at mødes med oppositionskræfter fra Zimbabwe og analytikere, der har fulgt situationen tæt.
Har stadig helt gåsehud ovenpå møderne med oppositionskræfterne. Mugabe skyr ingen midler og hans veteraner og ungdoms milits, der nu er blevet sendt ud i landet for at gennembanke fornuften ind i vælgerne inden 2. valgrunde trækker at spor af blod efter sig. 90% af befolkningen sulter og Mugabe selv sidder på et bjerg af rigdomme han har stjålet fra sin befolkning. Den velbjergde klasse, der sidder på rigdommen sammen med ham har så mange lig på samvittigheden og alt at tabe, så de klynger sig fast til despoten, der engang blev hyldet verden over som den, der sikrede uafhængighed og Ian Schmidt brutale styres fald i Rohdesia. Der er mange, der indtil dette valg har stemt på Mugabe trods alle hans fejl netop fordi han var den, der gave Zimbabwe uafhængighed. Men ved dette valg har folk fået nok. Alle sulter og infaltionen er dagligt 100000%. Samfundet er kolapset og et velfungerende og rigt land er erstattet af en sortbørs økonomi og sult.
Sydafrikas præsident Thabo Mbeki og andre regeringsledere i regionen holder hånden over Mugabe og har i flere år forsømt at sætte en stopper for Mugabes terror mod Zimbabwes befolkning. Det har været en ynk at være vidne til og ynkelighederne fortsætter desværre. Det er på tide, at der fra Afrikansk side siges stop. Mugabe er en skamplet på kontinentet og det ville klæde Mbeki og andre, hvis de trådte i karakter og stillede krav om demokratiske principper i Zimbabwe. Der er nemlig ingen tvivl om at Mugabe denne gang har tabt såvel parlamentsvalget som præsidentvalget. Mugabe vil igen brug vold og brutalitet til at svindle sig til magten.
Mange er bange for at gå imod Mugabe fordi han er en af de sidste ledere fra den gamle skole, der sikrede uafhængigheden. men det var jo netop ikke Mugabe, der sikrede uafhængigheden fra britterne. Det var befolkningen i Rhodesia (Zimbabwe) Mugabe blev bare den første præsident. Nu er det på tide, at befolkingen i Zimbabwe igen befries og det burde Danmark og resten af den vestlige verden støtte op omkring. VI bør massivt støtte oppositionen og befolkningen i Zimbabwe og sikre, at de selv kan få lov til at vælge deres fremtidige leder. Og så bør vi stå klar ved dag 1 og genåbne vores ambassade i landet og hjælpe massivt med genopbygningen af landet. For dette valg ahr Mugabe tabt og han skal ikke have lov til at svindle sig til magten igen. Zimbabwes befolkning har krav på vores hjælp.
Optimisterne tror på at Mugabe vil vise sig som en demokrat og acceptere det tilbud som han eftersigende har fået stillet under hånden af MDCs leder Morgan Tsvangirai. Tilbuddet er det samme som Mugabe i sin tid gav Ian Schmidt. En bil med chaufffør, et hus og et fredeligt liv i udkanten af Harare. Der boede diktatoren Ian Schmidt næsten 20 år i ro og fred. Har Mugabe bare en smule pli gør han det samme. Desværre tror jeg han er udenfor den form for pædagogisk rækkevidde og fornuft.
Finanslovsuge
Den kommende uge bliver en hektisk Christiansborg uge. Finansloven skal på plads onsdag og torsdag og jeg her 4 lovforslag i salen på socialområdet. Finansloven er pga valget blevet forsinket indtil nu. Normalt ville denne tid på året være mere rolig og forhandlingerne ville gå deres gang. I år er alting blevet rykket og det har skabt en noget anden arbejdssituation. For mange organisationer betyder forsinkelsen, at de siden januar har overlevet på midlertidige bevillinger og mange projekter, der har fået bevilliget penge venter fortsat på udbetalingen. Set i det lys er det heldigt, at det er en sjælenhed, at et valg i Danmark forsinker finansloven så meget. Tænk på Italien, der i går og idag går til valgurnerene (IGEN) og hvor det politiske arbejde igen er gået i stå. Alt tyder på at Berlussconi er på vej tilbage til magten og det var da heller ikke de mest optimiske liberale kollegaer jeg mødte til ELDRs council møde i fredags i Taillin, Estland.
Men tilbage til det hjemlige, så bliver det også ugen, hvor vi genoptager forhandlinger på medieområdet for at sikre en replanlægning af FM båndet (radiokanalerne i Danmark) Vi har et klart ønske om at skabe mere mangfoldighed og flere valgmuligheder for lytterne på radiosiden. Derfor ønsker vi en replanlægning af FM båndet, der vil sikre mellem 3 og 5 nye landsdækkende radiokanaler i Danmark samtidig med at de stærke lokalradioer bevares og DR også fortsat har en fremskudt plads. Men reelt må vi i dag sige, at vi ikke har fået skabt et monopol brud på landsdækkende radio. Det er fortsat sådan, at det kun er DRs kanaler, der dækker hele landet. Det ønsker vi ændret, så der bliver mere mangfoldighed og flere kanaler at vælge mellem. Danmark lander sammen med Kina og Cuba, når det drejer sig om de statsejede kanalers dominans.
Det bliver ikke lette forhandlinger. Socialdemokraterne har allerede i sidste uge meddelt i pressen, at de ønsker at bevare status quo – DVS total DR dominans og de kan ikke forstå, at der skulle være behov for flere valgmulgiheder. jeg kan kun erklære mig uenig. Vi har både behov for at stærkt DR men også andre kanaler at vælge mellem, vel og mærke frie kanaler. Socialdemokraterne mener at TV2 radio nedtur er et eksempel på at der ikke er behov for ændringer. Men TV2 Radio er jo netop en lektie, der bør læres. TV2 radio er IKKE landsdækkende og der stilles flere program og indholdsmæssige krav til TV2 radio end der gør til p3. Set i lyset af at TV2 radio skal overleve på et kommercielt marked, mens P3 pumbes med licensmidler er det helt hul i hovedet. TV2 radio eller en hvilken som helst anden aktør har ikke en kinamandschance for at konkurrere mod DRs radiokanaler, der svømmer i licensmidler, når staten også stiller krav til indholdet. Det hænger ikke sammen.
Så det bliver en uge, hvor ideologierne blusser op DR monopol vs fri konkurrence og hvor jeg vil kæmpe for radiolytternes ret til at kunne vælge frit mellem flere kanaler og hvor en bonusgevinst desuden bliver, at frekvenserne på kanalerne bliver de samme over hele landet.
