I Afrika som rejseleder

Denne uge står på forårets sidste rejse. Må også indrømme, at jeg er ved at have rejst mere end rigeligt i årets første kvartal. Det har absolut været en af de mere hektiske perioder, i den tid jeg har siddet i Folketinget. Jeg synes efterhånden jeg er kommet godt ind i det kæmpe område, velfærdsministeriet dækker og dermed det ressort jeg nu er ordfører for. Jeg skal love for at det er blevet et kæmpeministerium, men netop også derfor et ministerium med muskler til, at håndtere det store sociale og kommunale område.

Sidste uge var kort og tætpakket ovenpå påsken og min kalender præget af to lovforslag jeg havde i salen, møder i Venstres Europaudvalg, et par kulturpolitiske arrangementer og et samråd med Velfærdsministeren, om fattige børn i Danmark. Ligenu sidder jeg i Zambia. Langt væk fra det kolde nord og med 20 venstrefolk, hvor nogle sætter foden på afrikansk jord for første gang. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp har Venstre arrangeret en studietur, for at give en række af vores medlemmer mulighed for at få indsigt i den udviklingspolitik Danmark fører og hvilken forskel vi gør for mennesker i verdens fattigste lande. For mit vedkommende er det et glædeligt gensyn med Zambia, hvor jeg arbejde i efteråret 2004 og skrev artikler fra landet.

Ønsket er at give vores medlemmer en dybere indsigt i udviklingspolitiken og samtidigt understrege vores engagement, i at skabe vækst og udvikling i Afrika. Regeringen har taget initiativ til en Afrika-kommission og dermed en ledende rolle, for at forbedre vækstmulighederne for de afrikanske lande. Arbejdet i kommissionen foregår herhjemme såvel som i Afrika, hvor statsministeren vil holde møder med fremtrædende politiker og erhvervsfolk.

Jeg er rejseleder og arrangør af turen og sammen med Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere må jeg indrømme, at der er nok at se til. Som altid er min bærbarecomputer min følgesvend og det betyder, at hvert frirum udnyttes til at arbejde med taler, oplæg, indlæg mm jeg skal have af hånden. Ellers vokser bunkerne simpelthen mod himlen. Må indrømme at jeg ser frem til at have min fødder solidt plantet i Danmark, resten af foråret, selv om oplevelserne og indtrykkene fra de rejser jeg har været på, har været mange og givet stof til omtanke og ideer til arbejdet på Borgen. Men kuffertlivet og rejseriet mellem København og mit hjem i Sønderborg er hårdt nok i sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.