Parlamentarisk kaos

Sidste uge blev endnu end i føljetonen: Folketinget er på den anden ende. Hver dag ændrer stemningen sig og “V” ordet er dukket op på fleres læber, presse, medlemmer og kommentatorer. Truslen om et valg er nu ikke længere ren teori, men hele tiden en mulig udgang på konflikter og tilspidsede sager. Gitte Seebergs exit fra NA gjorde bage sagen endnu mere absurd. En kurve om NA vælgertilslutning er vist en hældning der ikke kan betegnes som andet end en dødskurve.

Og tilspidsede sager bød sidste uge på mange af. Asylsagen hang stadig i de tykke mure og aftalen er endnu ikke på plads. En diskussion om øremærket barsel bragte igen tvivl om flertallet nu også er tilstede eller om Pia Christmas Møller og NA vil gennemtvinge 12 ugers øremærket barsel til mænd.

Det er et emne, der rækker ind over mit ligestillingsordførerskab og det var egentligt aftalen, at emnet skulle indgå i en ligestillingskommissions arbejde og at debatten så skulle tages på den baggrund. Men beslutningsforslag i salen kan man aldrig holde for. Jeg mener nu fortsat – hvad end flertallet i salen så ender med – at det bør være op til den enkelte famile at tilrettelægge barsel. Vi taler voksne mennesker. Hvorfor i alverden skal staten bestemme alt?

Ugen bød også på Europamøder blandt Ja partierne og et FU møde i Europabevægelsen, så egentligt rart at hæve overlæggeren lidt fra det hjemlige kaos på Borgen. Men se bare på prodi i Italien der har måttet gå af eller Belgien, der på 6. måned kører med en midlertidig regering. Næ i det perspektiv er situationen i Folketinget ganske stabil.

Den kommende uge byder på en række forhandlinger om den nye jobplan, der skal sikre mere arbejdskraft og på forhandlinger om SATS puljen, der er en pulje til sociale initiativer rettet mod samfundets allersvageste. SÅ jeg forudser, at jeg i den kommende uge kommer til at tilbringe mere tid i Karen Jespersens forhandlingslokaler og på hendes kontor end jeg gør på mit eget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *