Sidste søndags DR dokumentar fra plejecenteret Ringbo – eller skal vi kalde den doku-soap? Har genstartet debatten om legitimt og nødvendigt brug af skjult kamera. Og det er en debat jeg hilser med velkommen med glæde.
Jeg synes det er en uskik, at skjult kamera har vundet indpas overalt i samfundet og jeg synes ikke det højner det journalistiske niveau at skjult kamera nærmere er blevet reglen end undtagelsen.
Helliger målet midlet? Og er målet egentligt nået, hvis processen hen mod det samtidig har trukket dybe spor efter sig. Jo, det kan være nødvendigt en sjælden gang, men efterhånden bygger alle dokumentarprogrammer på hvem der mest snedig kan sy et kamera ind i tøjet og afsløre den næste ”skandale”. De berømt 15 minuttes of fame får man nu ikke længere ved blot at stille op og lade sig ydmyge eller det modsatte i et af de utallige varm på is, vild med dans, x faktor, stjerne for en aften, scenen er din – you name it. Næ, nu kan man få sine 15 minuttes of fame og komme i primetime dansk tv – dokumentarprogrammerne ved blot at tage på arbejde eller være beboer på en danske arbejdsplads og plejested.
I den konkrete sag fra Ringbo, har brugen af skjult kamera trukket dybe spor med sig. Sagen minder i grove træk meget om de sager, der sidste sommer fik Pressenævnet til at udtale en meget skarp kritik af brugen af skjult kamera.
Psykologer, der er tilknyttet Ringbo skrev i en kronik i Politiken, at beboernes psykiske tilstand var blevet forværret og at deres tillid til andre mennekser, herunder de ansatte, der skal hjælpe dem, var blevet brudt og var uoprettelig.
Seneste skud på stammen er så en underskriftindsamling blandt beboerne, der protesterer mod den måde de er blevet filmet med skjult kamera og udstillet som nærmest maskinelle pillemisbrugere, der zombiagtigt trasker rundt i jagten på det næste fix.
Medarbejderne synes jeg med rette kan kritisere brugen af skjult kamera og ikke mindst, at DR på ikke ønskede at videregive hele den udtalelse som medarbejderne havde givet. Det bliver nok ikke lettere at skabe engagerede medarbejdere, hvis de skal frygte at en kollega nærmest er en spion in spe efter bedste stasimetode. Og tak skæbne, de kommende medarbejdere på Ringbo, der nok vil blive modtaget med en vis form for distance og forbehold. For hvem ved, hvem den næste journalistpraktikant forklædt som plejehjælper er….
DRs lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup har også kritiseret programmets etik og det kan man så håbe bliver taget til efterretning og ikke bare henglemt og ignoreret.
Vi har gennem hele december måned set afsløringer fra plejesteder som bl.a. Berlingske Tidende har lavet. De har været nødvendige, barske, hårde kendsgerninger, der skreg på handling og ændringer. Og ja, sådanne forhold skal frem i lyset, historierne skal skrives og den grimme virkelighed skal eksponeres med fuld styrke.
Men fælles for alle avis historierne har været, at de har bygget på nuværende og tidligere medarbejderes udsagn og historier og på samtaler med pårørende og myndigheder. Jeg ved godt hvilket journalistisk håndværk jeg tror skaber det bedste forhold mellem presse, samfund og politikere.
