Af Ellen Trane Nørby, MF (V) og Næstformand i Europabevægelsen og Erik Boel, Formand for Europabevægelsen. Bragt i Børsen d. 20.02.2008.
Det er glædeligt, at det af regeringsgrundlaget fra november fremgår, at danskerne får mulighed for at tage stilling til forbeholdene. Det er på høje tid.
Men der er en reel risiko for, at JA-partierne vil ryste på hånden, når det gælder dansk deltagelse i euro’en og alene vil lade befolkningen stemme om det retlige og forsvarsforbeholdet. Officielt vil begrundelsen være, at vi så sent som i 2000 har stemt om euro’en. Uofficielt, at partierne frygter, at danskerne vil stemme nej til deltagelse i den fælles valuta.
I så fald vil det være dybt beklageligt. Hvis vi – som statsministeren var inde på i nytårstalen – ønsker at sende et signal til omverdenen om, at Danmark er på vej ud af hængekøjen og parat til at tage medansvar for Europas fremtid, er dansk deltagelse i euro’en det stærkeste signal, vi kan sende. Set ud fra et økonomisk synspunkt er det slet og ret euro forbeholdet, der er interessant at få afskaffet.
Vi har ikke forsømt nogen lejlighed til at understrege EU-samarbejdets politiske aspekter. Men det ændrer ikke ved, at toldunionen, den fælles handelspolitik, landbrugspolitikkeHvis H
n og det indre marked er grundelementer i samarbejdet og den fælles valuta er nødvendig for at fuldende billedet af denne økonomiske integration i Europa. Samtidig indebærer den økonomiske integration et vigtigt spill-over til den politiske integration, jf. at den oprindelige Kul- og Stålunion også var tænkt som et fredsskabende projekt mellem Frankrig og Tyskland.
EU-modstanderne peger ofte på, at det ikke er nødvendigt, at vi tilslutter os euro’en. For det går jo meget godt med dansk økonomi. Hertil er at bemærke, at det netop skyldes eksistensen af euro’en, at det går godt med vores økonomi, fordi den fælles valuta giver stabilitet, herunder prisstabilitet, og forudsigelighed i de økonomiske kalkuler. Resultatet er flere investeringer, øget beskæftigelse og mere velfærd. Selvfølgelig kan Danmark vælge fortsat at køre friløb. Men det er usolidarisk ikke at tage aktivt del i og medansvar for et samarbejde, som Danmark har så store fordele af.
Det er glædeligt, at vi med euro’en har sagt farvel til de dyre og ineffektive devalueringer, som tidligere hærgede dansk økonomi. Ofte blev de helt kynisk brugt til at øge efterspørgslen lige op til et valg – altså ikke for at løse makroøkonomiske problemer, men for at score stemmer. Euro’en giver tillige lavere rente, udgifterne til forsikringer mod udsving i valutakursen reduceres – og både virksomheder og borgere undgår vekselomkostninger.
Det er en populær opfattelse, at overgangen til euro’en i mange lande har givet anledning til prishop. Det er rigtigt, når vi ser på de meget synlige poster, som fx restaurantbesøg, men samlet set har prisstigningerne ikke været over det forventede, hvis man ser på en families samlede budget.
Det hører med i billedet, at Danmark som duksedrengen i klassen lever op til euro-kravene om orden i økonomien – vi har blot sagt nej til indflydelsen i den europæiske Centralbank og i euro-gruppen, der samarbejder om den økonomiske politik. Det giver ganske enkelt ikke mening.
Fordelene ved at være med i euro’en er klare og overbevisende. Slovenien kom med i januar 2007 og Malta og Cypern i januar i år. Og en række af de andre nye medlemslande i Østeuropa står nu for tur. Det er på høje tid, at også danskerne får lejlighed til at tage stilling til vores deltagelse i dette samarbejde, som er af historisk betydning.
