Helle slingrer fortsat derudaf…

Så skete det igen! Jeg troede ellers at Socialdemokraterne og Helle Thorning havde lært af den massive kritik de fik for først at ændre deres skattepolitik, for gud ved hvilken gang (jeg er holdt op med at tælle), og derefter bryde folkeskoleforliget og ændre deres skolepolitik. Men nej, de bliver ved med at ændre politik. 

I dag er det udlændinge politikken der bliver smidt over bord. Socialdemokraterne var ellers gået med på regeringens fair , men stramme udlændinge politik, som har skabt tydelige resultater de seneste år. 

Men socialdemokraterne er mere populistiske end idealistiske og vil derfor give alle asylansøgere lov til at arbejde fra den dag de kommer til landet. Nu skal der ikke længere være invandringsstop til Danmark som vi har haft det siden 1973. Nu er der for alvor et incitiament til at  menneskesmuglernes destination bliver Danmark.

Hvis forslaget bliver gennemført vil Danmark få den mest lempelige politik på dette område i hele Europa . Ikke engang Sverige har en så vidtgående indvandringspolitik. Retningen er tydelig, et kæmpe knæfald for venstrefløjen. Vi ser helt tydeligt med dette forslag, at får vi en S-R-SF regeringen bliver portene igen åbnet på vid gab.

Og resultat vil blive det samme som i halvfemserne under den tidligere S ledet regering.  Vi har strammet op fordi det er helt åbenlyst, antallet der kommer hertil også påvirker integrationen. VK regeringen har fået gennemført massive forbedringer på udlændinge området. Da regeringen kom til følte 51 % af indvandrerne i Danmark sig mere eller mindre godt integreret. I dag er det 71 %. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men vi er på den rigtige vej og vi vil ikke tilbage til de tidligere tider, som Socialdemokraterne i dag har meldt ud at de vil.

2 kommentarer til “Helle slingrer fortsat derudaf…

  1. Du har helt ret. Det er ikke til at blive klog på S og R i denne valgkamp. Tror sgu de er ved at blive desperate og så tilpasser de sig det, som meningsmålingerne siger. Det er utroværdigt at skifte holdning så ofte som S gør. De eneste der er mere utroværdige er næsten NY som også er et yderst populistisk parti. Fatter ikke at der er så mange der bakker op omkring dem. Men det er jo nok ligesom Melodi Grand Prix…totalt ringe musik, som den danske beholdning stemmer på.

  2. Hvorfor bliver Venstre ved at påstå at at Danmark bliver et land med fri indvandring når/hvis der kommer en ny regering? Som jeg har fulgt debatten er der ikke stillet forslag fra Socialdemokraterne om at lempe reglerne for asyl.. Derfor kommer der vel heller ikke flere til landet?.. Det handler vel om at behandle folk anstændigt så længe de opholder sig i landet, hvordan kan du Ellen Trane Nørby forsvare at sende folk hjem med flere traumer end de havde da de kom??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *