Denne blog handler ikke om fødevarer, selv om titlen kunne indikere det. Nej, den handler om kyllinger i en helt anden forstand. Den forstand, hvor kyllinger er i familie med strudse, der stikker hovedet i busken og politiske får, der taler med uld i mund og politiske kyllinger, der ikke har mod til at fortælle, hvad de vil.
Vi står i en situation, hvor det største oppositionsparti går til finanslovsdebat uden selv at have fremlagt deres eget finanslovsforslag. Men det var måske en for stor regneopgave for Socialdemokraterne. Der er også blevet skrevet så mange blanko checks ud fra socialdemokraterne, at det efterhånden må være svært at få en kugleramme, der er stor nok. Det er i hvertfald – for nu at blive i dyrekategorien – logik for perlehøns, at det ikke hænger sammen. Der er simpelthen ikke balance i Socialdemokraternes julegaver og den økonomiske virkelighed.
Kyllinger er det bedste ord jeg kan komme i tanke om, når jeg skal beskrive Socialdemokaterne. De har de seneste uger lovet, lovet og lovet og fremlagt det ene udgiftskrævende forslag efter det andet. Men de vil på ingen måder lægge dokumentation frem om hvordan de vil finansiere dette overflødighedshorn af minimumsrettigerheder, krav og regler, som de vil binde kommunerne på hænder og fødder for at dokumentere og levere.
Det er da tankevækkende, at Socialdemokraterne er så meget kyllinger at de i det mindste ikke tør fortælle danskerne at de med deres gavebod gambler med den danske økonomi.
