Klumme skrevet til Region Syddanmarks blad – Regional talt – juni 2007
Send en sms og få tips om motion, morgenmad og meget mere. Et par af de tekniske skoler i Region Syddanmark har taget initiativ til et projekt hvor lifecoaches kan guide de unge til en sundere livsstil. Regionens indbyggere, der bliver ramt af det rygeforbud, der tælles kraftigt ned til, kan ringe til rygestoptelefonen og komme på rygestopkursus, og der er helt sikkert også en lang række andre gratisnumre, man kan ringe til, hvis man har spørgsmål om dette og hint. Og det har vi jo – altså har spørgsmål. For vi lever i en hyperkompleks verden og inden vi har nået at tage stilling til den ene, er det allerede for sent at tage stilling til det næste. Derfor var det måske ikke en tosset ide at indføre en lifecoach. Sådan et lex, sådan lever du dit liv – så kunne vi jo bare ringe om blive programmeret. Eller vi politikere kunne ringe og få en føling med hvad holdningen er til gratis madordninger, cola i automaterne, moms på fødevarer. Kedeligt og forudsigeligt.
Ja måske ender det i sidste ende som med pigerne med de korte bluser, der stumper på maven. Kroppen begynder at isolere ekstra netop omkring maven, for der er det jo altid koldt og trækker forfærdeligt og så ender man med det micheling dæk man så gerne ville være foruden…
I mit sind er der ingen tvivl om at Region Syddanmark kun bliver en succes, hvis man holder fokus og begrænser sin iver til at beskæftige sig med alt. En lifecoach i Region Syddanmark bør derfor være en som holder sig til simpel living. Ellers kunne diagnosen hurtigt blive oppustethed!