Voldsorgie

Det handler ikke om et hus længere. Intet ønske om selvstyrende ungdomshus, folkekøkken, ungdomsaktiviteter, musikscene eller teater og cirkusfællesskab kan på nogen forklare eller forsvare den vandalisme og det voldsorgie Danmark har været vidne til de seneste dage. Det er uacceptabelt, antidemokratisk og en voldsforherligelse som ikke skal belønnes.

Biler, cykler, som tilhører børn og voksne brænder i gaderne. Svært at forklare den 3årige hvorfor den gule cykel han fik i julegave ligger på toppen af et bål. Christians Havns Gymnasium raseret. Ruderne er knuste i butikkerne, inventaret stjålet og brændt af.

Hvis de massive ødelæggelser efter demonstrationen for ungdomshuset den 16. december på nogen måde kunne efterlade et indtryk af, at det ikke var ”ungdomshuset” men blot en række individuelle ballademagere der stod bag, så vidner de sidste dages massepsykotiske vandalisme om at der ikke kan gøres en skelnen mellem ungdomsaktiviteterne og volden. Desværre!

Jeg havde en gang en sympati for mange af de kulturelle aktiviteter, som foregik i ungdomshuset. København kommunes manglende initiativ for at skabe øverum og ordentlige fritidsfaciliteter i København fik mange til at bevæge mod Ungdomshuset måske mere af nød end af lyst. Og der blev skabt et fællesskab for en gruppe – ikke for de mange – for ungeren har jo aldrig været åben og tolerant overfor andre end dem som var anderledes.

København er vores alles by, det er vor alles hovedstad. Den træder i på, vandaliserer. I ødelægger ting som tilhører mange helt almindelige mennesker. Familier er bange for at gå udenfor en dør. Har i overhovedet overvejet hvad f* I har gang i? Hvor er forældrene til de 12årige som smider brosten mod politiet? Det totale forældresvigt skildres vel bedst af de forældre, som på TV siger, vi bakker vores børn op. Kan I da ikke se, at det er et oprør. Der er brug for grænser ikke for grænseløshed.

Men hvad end der kan siges om Københavns manglende faciliterer på hele ungdoms og kulturområdet. Så har I med jeres vold, hærgen og antidemokratiske adfærd umuliggjort nogen som helst form for sympati.

I forbindelse med Danish Music Awards lørdag aften forsøgte en del af kunstnerne at forsvare ungdomshuset og lægge ansvaret over på politiet. Mikael Simpson, Pernille Rosendahl m.fl. blev som svar mødt med BUH fra salen. Et BUH som kom dybt indefra og var en spontan reaktion på at ungdomshuset har ødelagt det for sig selv. Voldshandlinger har konsekvenser. 

Det er sjældent at man til prisuddelinger oplever, at folk buher af prismodtagerne. Og personligt vil jeg godt sige, at den politiske forbruger for mit egen vedkommende har fået en ny dimension. Jeg har længe gået og overvejet at købe Mikael Simpsons CD. Det kommer ikke til at ske nu. Nul niks om jeg vil bakke om op en der bruger sin kunstnerplatform til at glorificere det voldsorgie vi har været vidner til de seneste dage.

5 kommentarer til “Voldsorgie

  1. Kære Ellen!

    Nu håber jeg på ingen måde, at du føler dig personligt forfulgt, det er på ingen måde hensigten!! Men du har nu ved flere lejligheder gjort pænt meget opmærksom på dig selv, og altså ikke på en måde som jeg ukommenteret kan lade glide forbi.

    Først er det Benny der er en løgner, og nu vil du ikke købe plader af kunstnere der udtaler sig positivt om ”ungeren” Jamen er der da overhovedet nogen sammensang i, hvilken musik kulturordføreren finder god, og det kunstneren bag mener? Ja jeg kan altså ikke se det..

    Nå men det var nu ellers dit ræsonnement over de sidst dages begivenheder på Nørrebro jeg lige ville knytte nogle ord til. Der er vel ingen der kan være uenig med dig i, at det er ualmindeligt dumt, at hærge, smadre og plyndre. Ingen kan vel heller være uenig i med dig i, at det er en uacceptabel og antidemokratisk adfærd.

    Men! – jo for der er altså et men. Ved at lægge hele dit fokus på balladen, glemmer du jo helt den del af demokratiet der hedder medansvar og forpligtigelse.

    Du skriver, at du engang havde sympati for mange af de kulturelle aktiviteter der foregik i ungdomshuset.

    Senere skriver du så. ” Men hvad end der kan siges om Københavns manglende faciliteter på hele ungdoms og kulturområdet. Så har I med jeres vold, hærgen og antidemokratiske adfærd umuliggjort nogen som helst form for sympati”.

    Her finder jeg, at du gør den samme – for mig uforståelige – sammenblanding af to helt forskellige vinkler, som i eksemplet med musikken, og manden bag…

    Du havde engang sympati for de kulturelle aktiviteter!!! Det har du vel stadigvæk?? Det du ikke har sympati for; Ja sådan læser jeg det i hvert fald, er aktivisternes måde at reagere på..

    Tilbage til politikkernes ansvarsforflygtigelse og manglende selvindsigt i deres forpligtigelser over de unge..

    I 1982 forærer Københavns kommune Jagtvej 69 til de unge..

    Der indgås en ny aftale med de unge i 1997..

    I 2000 vælger kommunen så at sælge jagtvej 69 til et aktieselskab der står bag det vi i dag kender som faderhuset.

    I salget lå der en tilbageløbsklausul som politikkerne ikke ønskede at benytte sig af, og dermed hele problematikken…

    Jeg har det sådan – oppe fra min piedestal J – at man altså ikke som politikker skal fralægge sig ansvar. Der skal ikke projekteres dårlig ledelse over på andre, og der skal da slet ikke i et forsøg på at vaske hænder, forsøges at flytte fokus væk fra en selv….

    Brug du nu i stedet dine mange kompetencer til at forsøge en mægling mellem parterne frem for med spredehagl at beskylde alt og alle for ikke tage ansvar…

    Bedste hilsner

    Torben

  2. @ Torben

    Der er ikke noget MEN, Torben.

    Jeg er træt af, at de kaldes “de unge”, da de på ingen måde er repræsentative for “de unge”. De kaldte sig selv “500 stenkastende voldspsykopater” på et tidspunkt, lader os holde fast i det.

    Du vrøvler løs om et politisk ansvar – hvilket ansvar? Hvilken ret har 500 stenkastende voldspsykopater til et hus, når alle andre får anvist kommunale skoler for deres aktiviteter?

    Man begik en kæmpe fejl tilbage i 1970’erne, da man forhandlede og gav efter for disse små terrorister. Det glæder mig, at man endelig har fået rettet fejlen.

    Det er i øvrigt helt fair, at du nyder Che Guevaras poesi og drømmer dig væk i Hitlers malerier, men lad alle os andre holde fast i, at vi ikke kan nyde kunst af massemordere, 500 stenkastende voldspsykopater eller deres sympatisører.

    Stefan

  3. Hej Stefan!

    Her bliver jeg så lige nødt til, at tage Ellen i forsvar. Hun har på intet tidspunkt beskyldt Mikael Simpsons for, hverken at være massemorder, stenkaster eller voldspsykopatisk sympatisør 🙂

    Jeg debatterer gerne, også med meningsdannere der ikke deler min opfattelse, men jeg gider ikke debattere på et niveau så dybt useriøst som afslutningen på dit indlæg.

    Torben

  4. Kære Torben

    Din dovenskab udtrykker tilstrækkelig tilbagetog for min sejr i debatten.

    Kom gerne igen en anden gang.

    Stefan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.