Vi skal fejre, at EU fylder 50! For EU er ingen tilfældighed – og heller ikke nogen selvfølgelighed. EU er produktet af årtiers – århundredes – bloddryppende krige i Europa. Det stolte Europa, der var civilisationens vugge, blev også et rædslernes og krigenes verdensdel. Indtil fremsynede stats- og regeringschefer sammen skabte fundamentet til det EU, vi kender så godt i dag. For os som unge liberale politikere er det også med stolthed, at vi i søndags fejrede EU’s 50 årsdag. For nok har vi ikke selv oplevet alle årene, men historien står klart frem og fortæller om tider i krise og politikere, der turde tænke visionært og træffe beslutninger, som strakte sig positivt ud over deres egen tid.Ingen har om Venstre stået som garanter for at gøre Danmark aktivt internationalt. I mange omgange var Venstre meget alene om at gøre internationale udfordringer og problemstillinger til en del af den danske debat – og sikre, at Danmark også påtog sig at løfte et internationalt ansvar. Venstre har ikke bare været Danmarks liberale parti, men i den grad også Danmarks internationale parti. Knud Kristensen, Venstre-statsminister 1945-47, satte som den første partileder dansk NATO-medlemskab i 1948, mens andre endnu var fristede af neutraliteten.Tidl. Venstre-statsminister Erik Eriksen krævede som den første danske partileder i 1956 Danmark ind i EU, mens alle andre foretrak at køre på frihjul.
Thorkil Kristensen – Venstre-finansminister i to omgange – var som OECD’s første generalsekretær med til at skabe tætte internationale samarbejdsrelationer i efterkrigstidens Europa, lige som tidl. Venstre-minister Per Federspiel – “Modstandsbevægelsens finansminister” – en årrække var præsident for den parlamentariske forsamling under EU’s forgænger, Europarådet. Det blev tidl. stats- og udenrigsminister Poul Hartling (V) og Europaminister Poul Nyboe Andersen (V), der i 1970 forhandlede Danmarks tilslutning til EU på plads.Tidl. finansminister Henning Christophersen (V) stod som dansk EU-kommissær og næstformand for EU-Kommissionen 1985-95 både fadder til skabelsen af Det Indre Marked og indførelsen af den fælles mønt, Euro’en, som siden har været dynamoen for Europas vækst.
Og Uffe Ellemann-Jensen kom i sin tid som Venstre-formand og dansk udenrigsminister 1982-93 til at stå forrest i en række drabelige fodnote kampe mod hjemlige kræfter, som var på vej til at sætte Danmarks fulde medlemskab af EU og NATO over styr. Lige som Ellemann internationalt var førende talsmand for inddragelsen af de baltiske lande – og de øvrige nye demokratier i Østeuropa – i EU og NATO. Også de senere år har Venstre markeret sig stærkt trods som Danmarks Internationale parti. Udvidelsen af EU blev sikret ved det succesrige dansk EU-formandskab under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Europaminister Bertel Haarder (V) i 2002, hvor EU blev udvidet fra 15 til 25 medlemslande.Og netop Danmarks solide internationale engagement under liberale og borgerlige regeringer sikrer også, at Danmark frem over kan stå forrest for at bidrage til løsningen af internationle udfordringer. Som det bla. viste sig ved det netop overståede EU-topmøde, hvor hele EU på lange strækninger tilsluttede sig danske mål i energi- og klimapolitikken. Og som det endnu stærkere vil vise sig frem mod FN’s klimatopmøde i København i 2009.
De første 50 år var EU i sig selv et mål for os. Nu er et her. Og der er intet alternativ til EU. Men tiden står ikke stille. Og verden udvikler sig konstant. Det må vores mål også. De næste 50 år bliver EU mere et middel end et mål. Et middel til at sikre europæiske og liberale værdier globalt. Værdier som Frihed, fred, menneskerettigheder, frihandel, vækst og samarbejde.
Dette debatindlæg er skrevet sammen med Kristian Andersen, Venstre Nordjylland og aktiv i EUdebatten.
