Læserbrev Morsø Folkeblad
Frits Egon Andersen spørger under overskriften ”Kirkerummets værdighed” (18/1), om det virkeligt at nødvendigt at ændre i kirkeforholdene. Han refererer til mit forslag om at lade den enkelte menighedsråd være herre i eget hus, så at sige.
Jeg er sådan set ikke uenig i noget af det, FEA skriver. Jeg mener også, at kirken som Guds hus er bygget fortrinsvis til gudstjenester, og som sådan står det heller ikke særlig katastrofalt til med de danske kirker i øjeblikket , der sker en hel masse spændende aktiviter. Men er det mig som Folketingspolitiker, der skal sætte rammerne for Folkekirkerummets brug og er det Biskoppen, der skal sidde med veto-retten?
Nej, lyder mit svar. Det bør være et lokalt ansvar. Så når vi bliver bedt om at pege på områder, hvor der kunne decentraliseres i Danmark, så er Folkekirken et område, hvor tillid og ansvar i højere grad burde følges ad. De mange medlemmer af menighedsrådene over landet er valgt af og blandt menigheden. De afspejler de store geografiske forskelle der findes i selv vores lille land, Danmark. Menighedsråd medlemmerne lægger deres tig og engagement i deres arbejde og jeg synes derfor det er naturligt, at de, ikke andre er dem som træffer den endelige beslutning om hvad kirkerummet kan anvendes til.
