På studietur i Afrika

Jeg er i hele denne uge i Afrika, nærmere bestemt Uganda og Tanzania. Det er en studietue, som Venstre og Folkekirkens Nødhjælp har arrangeret sammen for Venstres medlemmer med mig som delegationsleder.

Det sker i naturlig forlængelse af, at statsministeren har sat spot på den danske Afrika-politik. Regeringens nye Afrika-politik fra 2004 bygger på seks søjler:

1) Afrika skal integreres i verdensøkonomien
2) Erhvervsudviklingen i Afrika skal fremmes
3) Fred og stabilitet som forudsætning for udvikling i Afrika
4) Nærområdeindsatsen i Afrika skal styrkes
5) Menneskerettigheder og demokrati i Afrika
6) Sundhed, uddannelse, vand og bæredygtigt miljø til Afrikas fattigste

Det er ambitionen at sammentænke alle de forskellige politikområder og på den måde skaber en synergi.

Jeg har selv været engageret i Afrika-politikken gennem mange år og er derfor ikke overraskende stadig aktiv i det arbejde. Også i mine VU-dage var jeg aktiv i organisationsopbygningen og demokratiforståelsen i Afrika, særligt Mozambique.

Vi har på studieturen fokus på HIV/AIDS, god regeirngsførelse og kaffeplantagerne.

I dag flyver vi 06:25 fra København til Amsterdam og videre til Entebbe, Uganda, hvor vi lander 21:05.

Jeg vil hen over ugen løbende holde dig opdateret på turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.