Tog til tiden

Offentlige virksomheder er traditionelt drevet elendigt, fordi brugerne knap nok er sekundære i virksomhedens drift. Brugerne har ikke noget alternativ, så de er tvunget til at bruge den offentlige virksomhed, uanset hvor ringe en service, virksomheden byder.
 
DSB er ingen undtagelse. Vi skal derfor fremskynde privatiseringsprocessen, så brugerne får alternativer og dermed en gennemskuelighed i prisfastsættelsen. Arriva har tidligere meldt ud, at de kan køre strækningen mellem Århus og København for nogenlunde det halve, så lad det komme an på en prøve.
 
DSB ønsker selv at blive privatiseret, så de har bedre mulighed for at byde på udenlandske ruter. Privatiseringen af Post Danmark og TDC har været ubetinget succeser, så vi burde unde DSB den samme succes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *