Den 20. og 21. september blev de dage I deltagelsen I FNs generalforsamling jeg nok vil huske mest som despoternes dage.
Chavez der i sidste uge indgik en handelsaftale med det efter hans mening meget frie samfund Hviderusland og som i dag på talerstolen ved FNs generalforsamling valgte at bruge sin taletid til at gøre alle opmærksom på, at han mente, at Bush var en ”Devil” og at han stadig kunne lugte svovlen fra Bush, der dagen forinden havde stået på selv samme talerstol i FNs generalforsamling.
På et pressemøde havde han behov for at uddybe, at Bush ikke bare var en djævel, men også en ex-alkoholiker og syg mand.
Irans præsident Ahmahdinejad brugte sit pressemøde til at understrege, at hans land var bygget på kærlighed, respekt og sandhed. Og det burde da være klart for enhver, at Iran selvfølgelig ikke ville bruge atomkraft til noget krigerisk – for de kom jo med fred og kærlighed… Men atomprogrammet skulle derimod bruges til civile formål som elektricitet og lignende, lidt underligt taget i betragtning, at Iran er et af verdens største olieproducerende lande… well well.
Også Robert Mugabe, Zimbabwes mangeårige præsident havde valgt at lægge vejen forbi New York. Det bedste ord jeg kan finde er, at det var en syret oplevelse at lytte til. Et af hans kritikpunkter var, at en AIDS syg i Zimbabwe kan modtager 4US dollar pr år i støtte fra udlandet, mens mennesker i landene omkring modtager 172 US dollar. (ja, guess why!)
Jeg har rejst i, Sydafrika, Malawi, Mozambique, Zambia og Zimbabwe og nok trækker landene rundt på mange problemer som blev grundlagt under kolonialiseringen, men de støtte problemer skyldes ubetinget interne krige, politikernes korruption og deres mangeårige eksperimentering med marxisme og afrikansk socialisme under den kolde krig og senere. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at befolkningen i Zimbabwe ville være bedre stillet uden Mugabe.
Desto mere sørgeligt er det, at hans gammelmands tale og vrøvlende tale får Zambia og andre spredte afrikanske stater til at klappe af Mugabe løbende. Det virker totalt håbløst og man fatter ikke hvordan denne diktator, despot og årsag til menneskelig lidelse fortsat hyldes blandt de afrikanske stater.
