Gladsaxe Teater er på mange måder som humlebien, der bare ikke burde kunne flyve. En ombygget gymnasieaula fra ’64 væk fra alt andet end villakvarterene i Erhard Jacobsens gamle kommune.
Gladsaxe blev det grænsebrydende totalteater, et kulturelt fyrtårn i Storkøbenhavn, som tiltrak folk fra nær og fjern. Indtil de også begyndte at lave totalteater inde i byen.
Gladsaxe formåede i de sidste år ikke de store blockbuster forestillinger, selvom tanken ikke ligger teaterdirektør Flemming Enevoldsen fjern. Et teater må også lave publikumsmagneterne for at finansiere de måske mere eksperimenterende forestillinger.
Det glæder mig oprigtigt, at der er opstået et lokalt initiativ omkring Gladsaxe Teater, der vil føre teatret videre i en anden form.
Ledelse er en selvstændig disciplin, også i teaterverdenen. Jeg håber derfor, at erhvervslivet omkring det lokale initiativ ikke blot vil finde de nødvendige ressourcer for at fortsætte, men vil være med til at finde en bæredygtig model for Gladsaxe Teaters fortsatte eksistens.
