Rune Lund kritiserer under overskriften “Luskepause til botanisering” (4/2) Venstres forslag om at gennemføre de nødvendige reformer af EU-samarbejdet, som blev lanceret af Statsministeren her i Politiken.
Der er aldeles ikke tale om at botanisere i forfatningstraktaten. Venstre støtter fortsat forfatningstraktaten, men vi kan konstatere, at mens vi venter, betaler vi prisen for det. Efter Østudvidelsen har EU behov for et sæt nye spilleregler. Helt banalt forvalter man ikke et samarbejde mellem 25 (måske snart 27) lande som 12. Der er tale om mere end en fordobling af medlemsantallet. Det er helt banalt. Derfor er det kun naturligt, at mens vi sidder og venter på hinanden, at vi gennemfører de reformer, som er bydende nødvendige, men ikke har det mindste med suverænitetsafgivelse at gøre. Der er ikke tale om at afgive suverænitet, men at forvalte den allerede etablerede “fællessuverænitet” anderledes.
Det er meget naturligt, at Rune Lund ønsker at sabotere EU-samarbejdet med sin destruktive politik.Vi er stadig nogle, der husker, hvordan Rune Lund som Enhedslistens EU-ordfører gjorde sig til talsmand for de uendelige mange muligheder, der lå i et Nej til forfatningstraktaten. Det er derfor forbløffende, hvor tavs Rune Lund er blevet, efter forfatningstraktaten desværre faldt til jorden. Så mens vi venter på Rune Lund, kan vi i solidaritet med Østlandene gennemføre de reformer, som er nødvendige i EU.
