Kulturministeriet har bevilget 1,475 mio. kr. til seks projekter i Sønderjyllands Amt. Det drejer sig om 225.000 kr. til Cathrinesminde Teglværk i Broager, 50.000 kr. til ”Vadehavets Kulturelle Triangel” (Ribe, Tønder og Løgumkloster), 250.000 kr. til formidlingsprojektet Duo Modus – ”Mobil Musik”, 500.000 kr. til opera-events i region Sønderjylland-Schleswig, 300.000 kr. til formidlingsprojektet Midtsønderjyllands Museum i Gram, og 150.000 kr. til Sønderjyllands Symforniorkester.
Jeg glæder mig om bevillingen, fordi det altid er positivt, når det anerkendes, at kultur er meget mere og andet end København. Sønderjylland er rig på kulturinitiativer, og vi har en evne i Sønderjylland til at få enderne til at mødes, uden at der altid skal offentlige kroner ind over. Det er enormt positivt, men der er stadig kulturinstitutioner som Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg, som har en meget trang økonomi. Vi skal glæde os over bevillingerne til de seks projekter, men må kæmpe videre for flere projekter.