Under overskriften “Den rigtige kulturkanon er i Berlin” lykkedes det endnu engang Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen at tale uden at sige noget.MS fremhæver Berlin som en kulturmetropol, hvor også danske kunstnere valfarter. Berlin er en europæisk storby med op mod 3,5 mio. indbyggere. Byer som Berlin, Milano, Paris og London har en størrelse, der gør, at de altid vil have en særlig tiltrækningskraft i Europa. Det er en kunstig opstilling, som intet at gøre har med hverken København eller kulturkanon.
MS’ ærinde er dog i virkeligheden også et helt andet, nemlig at promovere de “Ni pejlemærker”, som MS har skrevet med Ole Sohn (SF) og Elsebeth Gerner Nielsen (R). Debatoplægget udmærker sig ved, at det for det meste kan være svært at være uenig uanset partifarve. Hvem er det, der ikke vil have fremadrettet politik? Hvem er det, der forsvarer sig imod et oplysningssamfund? Og hvem er det egentlig, der modsætter sig skabende og udøvende kunst?
“De fantastiske tre” skal have ros for deres mange fine ord. Pejlemærkerne minder mest om den lille skoledreng, som har lært nye, frække ord, han bare gentager igen og igen uden rigtig at forså dem. Når det kommer til konkret substans, står der intet. Når det kommer til finansiering, så vil de fantastiske tre investere “de nødvendige økonomiske ressourcer”, hvilket er politiske kodesprog for ufinansieret. Samtidig er pejlemærkerne fuldstændig afklædt for ord som kvalitet og talentudvikling.
Kvalitet og talentudvikling kan man til gengæld læse meget om i Venstres kulturpolitiske oplæg “Det kreative potentiale”. Vi præsenterer konkrete forslag til at understøtte og udbygge de udøvende amatører og professionelle. I Venstre er vi særlig optaget af at sikre den kulturelle fødekæde. Vi ønsker at forbinde amatørerne med de professionelle bedre, end det sker i dag, fordi de i sagens natur er vækstgrundlaget. Det er som bekendt amatørerne, der bliver professionelle. Derfor vil vi bl.a. udbygge musikskole-modellen til billedkunst og drama. Vi vil have wild cards til unge arkitekter. Vi vil have et Center for Oplevelsesøkonomi og meget, meget mere.
Mogens Jensen og hans kumpaner behøver ikke tage til Berlin for at opleve kultur. København er en by med et levende, skabende kulturliv, som vi kan arbejde sammen om at styrke.
