Siden 2000 har både den tidligere SR-regering og den nuværende VK-regering aftalt med kommunerne, at udgiften per elev nødvendigvis må falde, når elevtallet stiger. Man skal trods alt ikke investere i nye lokaler, tavler og lærere hver gang, der kommer én ny elev. Stik imod forventningen falder udgiften per elev ikke, tværtimod er den steget med 100 kr/elev over det sidste år.
Peter Nannestad, professor ved Aarhus Universitet, har tidligere analyseret folkeskolernes udgifter, og hans konklusion er meget entydigt, at der ingen sammenhæng er mellem udgifter og kvalitet i den danske folkeskole. Nannestad påpeger, at flere penge ikke nødvendigvis er gået til noget undervisningsrelateret, hvorfor den manglende sammenhæng. Han foreslår derfor, at der skal udvikles resultatkontrakter, hvor der stilles konkrete, målbare krav for pengene. Sådan er det alle mulige andre steder, hvorfor ikke også folkeskolen?
Det er derfor ikke uinteressant, at partierne bag folkeskoleforliget er blevet enige om at offentliggøre det samlede landsgennemsnit for folkeskolerne. På den måde kan den enkelte forælder holde sit barns præstationer op imod et samlet gennemsnit, som giver et fingerpeg om niveauet. På samme måde skal vi alle være bedre til at stille krav til de penge, vi bruger på folkeskolen, som vel at mærke stadig er en af de dyreste i verden uden det har vist sig i de internationale sammenligninger.
