Stop kassetænkningen: Kreativ kulturpolitik er liberal!

Kronik i Søndag Aften, November 2005  

Udgangspunktet for kulturpolitikken skal være lyst, ikke penge. Kreativitet kan ikke terpes, kun stimuleres. Uden os alle som glade deltagende amatører bliver kulturpolitikken smal.

Forleden dag sagde en af mine bekendte, at han skulle til koncert. Jeg tænkte fedt! Med hektisk folketingsarbejde går der alt for lang tid mellem mine koncertbesøg. Jeg spurgte, hvilken koncert? Svaret var; ”Nu synes du bare jeg er plat og lav-kulturel, men det er altså fordi jeg har fået billetter til min fødselsdag…” Jeg blev ret forundret, for hvad er det for en fordom, at min musiksmag nødvendigvis skulle være mere kulturel end hans. At det var en Allan Olsen koncert. Gjorde mig kun endnu mere jaloux fordi Olsen siden CDen af det syrede navn ”Onomatopoietikon” har vist, at han netop ikke bare er lydefterlignende men tager sin musik, kunst og sine tilhører med ud på en kulturel rejse, selv når den lettere berusede del råber på Onkel Kristian eller Tårnspringeren og Olsen råber tilbage som en del af ritualet.

Selvfølgelig er der bedre kunst end andet, selvfølgelig er der kulturelle frembringelser, der hæver sig og løfter sig op i en helt anden liga. Kulturrelativisme er et relativt uinteressant fænomen, for hvis al kunst var på samme niveau, så ville den blive kedelig og irrelevant. Så ville den blive mainstream og ikke længere udfordre, provokere, anstifte til tankevirksomhed og refleksion, eller slet og ret æstetisk nydelse og fordybelse.

Så jo, der er klart både god og dårlig kunst og kanoniserer man det ene i en kategori, så er det netop vigtigt at have det andet med, for uden sammenligningen bliver forskellen mindre. Variationen i kulturelle tilbud og muligheder er nødvendig for at give plads til opdagelsesrejser i kulturen og plads til forskellig smag og behag.
Barnlig nysgerrighed

Når vi taler kultur bredt set, og det gør vi i Venstre, hvor jeg siden folketingsvalget i februar har haft den fornøjelse at være kulturpolitisk ordfører, så kan man vel egentligt sige, at kultur er summen af alt der foregår i samfundet og mødet mellem mennesker i forskellige sammenhænge. Vi taler debatkultur, trafikkultur, madkultur etc. Kort sagt kultur er alt, men det betyder ikke, at alt skal støttes økonomisk og det betyder heller ikke, at alt kultur er noget som vi fra kulturpolitisk side skal sætte rammer for og forholde os til lovgivningsmæssigt. Ofte er så lidt indblanding som muligt den bedste kulturpolitik. Det er ikke det statsligt definerede endemål, der er interessant, det er processen, det er den udvikling der sker med mennesker, når de beskæftiger sig med kunst og kultur.

Antoine de Saint-Exupéry sagde Er kulturen tilstrækkelig rig, da overvælder den menneskene, selv om de ikke rører sig ud af flækken. Selv fløj han ikke kun i romanen ”krigsflyver” eller ”Postflyveren” og ”flyvere i natten” men også fysik ud i verden og oplevede den med en barnlig nysgerrighed som den lille prins…

Hvis kulturpolitikken i Danmark skal være relevant skal den derfor være tilgængelig for alle og kunne forstås af alle. Ikke dermed, at alle skal det samme, eller at der kun er en slags kulturtilbud. Nej, det der er forudsætningen for en god liberal kulturpolitik, er at alle har noget at vælge i mellem og alle føler en relevans.
Med Den lille prins som vejviser

Der er folk, som farter så meget omkring at de mister deres historie og forankring, der er folk, som ikke flytter sig ud af flækken, der er folk i København, Kalundborg, Kværs og Holmsland Klit og alle skal have del i kulturen og kulturpolitikken i Danmark. Det må være et mål for en liberal kulturpolitik.

Hvis kulturen og kulturpolitikken bliver elitær og snobbet, så mister den sin brede opbakning og så er vejen til rindalismen kort. Kulturpolitikken skal være bred og folkelig og den skal være forankret i et stort frivilligt og lokalt engagement. Venstres kulturoplæg bygger på liberale værdier, det er ikke en rindalistisk besparingsmanøvre, – det er et forsøg på at skabe bedre rammer for kunst, kultur og kreativitet i Danmark. Og det er en erkendelse af, at kultur ikke er et luksusgode, men et stærkt konkurrenceparameter i en global konkurrence. Med fare for at fortærske begrebet mere end det bliver i disse tider, så er kultur en del af sammenhængskraften i samfundet.

Så for den nysgerrige læser vil jeg gerne hæve sløret for hvad der står i Venstres nye kulturpolitiske oplæg. Men lov mig, at fordommene og manglen på nysgerrighed og barnlig lyst ikke tager over. Som da den lille Prins lærte, at kvælerslangen sluger sit bytte helt, uden at tygge det og bagefter slet ikke kan røre sig og må ligge i dvale i et halvt år. Eller da den lille Prins viser de voksne sin tegning og mødes med skepsis for nej, det var ikke en hat, men en kvælerslange, som havde slugt en elefant og nu var ved at fordøje den. Prinsen tegnede så det indvendige af kvælerslagen, så også de voksne kunne forstå det…
Det kulturelle potentiale

Oplægget ”Det kulturelle potentiale” er en del af Venstres samlede kulturpolitiske oplæg, som skitserer den liberale kulturpolitik. De næste oplæg kommer til at behandle henholdsvis; Idræts og fritidspolitikken og den kulturelle arv.

Oplægget Det kulturelle potentiale tager udgangspunkt i kulturens facetter i en globaliseret verden. De udfordringer, vi i kulturlivet står overfor med globaliseringen, kan samtidigt bidrage positivt til at skabe en relevans blandt danskere, som i dag ser kulturlivet som noget meget abstrakt. I alt for manges øjne har kulturpolitik ingen relevans, fordi det er et slagsmål om statskroner, som kun vedrører dem, som vil have penge. Kulturpolitik bliver på den måde en gang navlepilleri. Det billede forsøger det kulturelle potentiale at rette op på ved at bringe facetter frem i et måske mere utraditionelt lys.

Mere og bedre kultur handler ikke om endeløse midler fra det offentlige efter sloganet, her går det godt, send flere penge. Eller som det er tilfældet i socialdemokratiske målestok, at kvaliteten og omfanget af kultur kan afmåles direkte i antallet af kroner på finansloven og bare det er gratis så er det godt. Sådan ser venstres kulturpolitik ikke ud. Her kommer indholdet og engagementet først. Her spiller nytænkning en rolle og her er vi ikke bange for, at der i videre udstrækning tænkes private midler og investorer ind i kulturprojekter.

Udover at sætte fokus på hele globaliseringsfænomenet, så bygger oplægget på de fire hovedbegreber; potentialet, bredden, vækstlaget og decentralisering, som er nøje forbundet.
Potentialet sætter spot på det kæmpe potentiale, der ligger i det kreative Danmark. Vi taler her især oplevelsesøkonomi, kultureksporten og den kreative klasse.
Bredden sætter spot på kulturen som sammenhængskraften i samfundet. Kulturen ejes hverken af staten, eliten eller de få – den ejer vi alle og er alle med til at skabe. Tager vi ikke bredden alvorlig, mister kulturpolitikken sin opbakning.
Vækstlaget ligger i forlængelse af bredden. Det er karakteristisk for de fleste kulturområder, at der er et enormt vækstlag, få der kommer igennem nåleøjet til det forjættede land, hvor det til gengæld flyder med honning. Vi skal skabe nogle rammer, der forbinder top og bund bedre og sikrer, at der sættes spot på talenterne der skal hjælpes frem for siden at kunne springe ud og klare sig selv.
Decentralisering bygger på, at kulturlivet er mere og andet end København. Danmark må aldrig blive en kulturel udørk med et overflødighedshorn i hovedstaden. Vi må søge nogle rammer, som sikrer bedre vilkår for alle egne af Danmark til at forfølge deres kulturudvikling.
Jeg tror sådan set, at jeg vil lade den lille Prins være den nysgerrige guide gennem en flig af indholdet i oplægget.
Børn, Unge og Vækstlaget

”Se engang på himmelen og spørg dig selv: Har fåret spist blomsten, eller har det det ikke? Og du skal se, hvor alt bliver anderledes… Og ingen voksne vil nogen sinde kunne forstå, at det er så umådeligt vigtigt.”
Man kunne også sige, det er klart, at kreativitet ikke er noget som kan terpes, men noget, som skal stimuleres. At starte fra barnsben er derfor en forudsætning, hvis vi skal skabe kreative mennesker, der kan tænke innovativt og flerfagligt. En velfunderet kulturpolitik lægger et solidt fundament fra begyndelsen. Fra Venstres side har vi sat meget fokus på børn og unge. Der er i dag rige muligheder, hvis man som barn og ung elsker at dyrke fodbold og sport, eller spille musik. Den grimme ælling kan få lov til at udvikle sig til en Laudrup eller en smuk SwanLee. Men hvad hvis man nu interesserer sig for drama, billedkunst eller dans, hvad så?

Gennem de sidste år har regeringen sat spot på den musikalske fødekæde og med kommunalreformen har vi sikret, at musikskolerne bliver obligatoriske for kommunerne. Musikskolerne over MGK’erne som rugekasser for konservatorierne fungerer rigtig godt. Området er med en særlig musikpolitisk pulje blevet styrket med yderligere 40 millioner over de kommende 4 år og senest med 12 millioner ekstra i Finansloven 2006-9. Succesen in mente har Venstre været interesseret i at udbrede modellen på andre områder. Vi er meget bevidste om, at fødekæder kan være meget forskellige i brancher, og der ikke er en bestemt vej til en professionel løbebane indenfor nogen branche.

Venstre ønsker at udbygge modellen til billedkunst, dans og drama. Vi er åbne for, om det skal være i direkte forlængelse af musikskolerne, eller evt. med fællesadministration for at spare ressourcer. Venstre ønsker egentlige BGK’ere (Billedkunstneriske GrundKurser) og DGK’ere (Dans og Drama GrundKuser) og har med finansloven 2006 fået afsat 12 millioner til forsøg med kulturskoler for børn og talentpleje på det billedkunstneriske område gennem oprettelse af Billedkunstneriske grundkurser. På Esbjerg Kulturskole har man succesfuldt haft et pilotprojekt med en BGK. Det giver os en fast tro på, at det kan lade sig gøre for få midler. BGK’en i Esbjerg har kostet i omegnen af 500.000 kr. årligt, vel at mærke takket være en del frivillig arbejdskraft.
”Den lille Prins skyndte sig fra Planet til Planet, for der var så mange steder at besøge og så eget at høre om og opleve…”
Talentudvikling

Hvor kulturtilbud til børn og unge er en forudsætning for at der er et vækstlag til stede, så handler talentpleje om noget andet. Talent siger, som ordet hentyder, at der er tale om en person med et særligt talent. Vi skal støtte ekstra op om de personer, som kan noget særligt. Doktrinen må aldrig blive, at alle skal de samme. Der skal være plads til højdespringerne og vi skal sikre, at de får chancen.

I Danmark har vi haft en tendens til at støtte kulturen med stort K og til at konservere og bevare. Men groft sagt er fokus på talentudviklingen hele forudsætningen for at vi også har kultur med stort K om nogle år. For Venstre er det en prioritet at sætte mere fokus på talentudviklingen indenfor hele kulturlivet.
Musik

Det handler om musiklivet, hvor talentudvikling, coaching af talenter, hjælp til musikeksport skal styrkes, så dansk musik kan vokse endnu mere.
Design og Arkitekturpolitik

Det drejer sig om behovet for en dansk design- og arkitekturpolitik. Det er i for vid udstrækning de etablerede tegnestuer og arkitektnavne, der dominerer billedet. Vi mangler en mere åbenlys design- og arkitekturpolitik, hvor yngre arkitekter og designere kan tildeles særlige wildcards i forbindelse med opgaver og byggeri. I finansloven 2006-9 har Venstre kæmpet for, at der er blevet afsat penge til en dansk design såvel som arkitekturpolitik og udfordringen det kommende år bliver at formulere vores ambitioner og retningen af politikken.
Kultureksport

Det drejer sig om billedkunst, film, teater og en række andre områder, hvor ambitionen og næste skridt bør være at ”go global” og styrke hele kultureksporten. I den forbindelse har vi foreslået at styrke de danske ambassader som kulturelle forposter. De skal ikke ligne tilfældige kontorbygninger, men signalerer dansk stilrenhed og simplicitet mens de oser af dansk design og anden kultur. Ambassadernes og dansk eksportråds fokus på den kreative branche skal øges og sammen med de danske kulturinstitutter skal ambassaderne i højere grad være forposter for dansk kultur i udlandet.
Top og bund

I hollandsk fodbold har man sikret en kontinuerlig talentudvikling ved, at de professionelle klubber er forpligtet sin at anvende en vis andel af deres provenu på talentudvikling. Det har sikret Holland fodboldspillere i verdensklasse år efter år. Humlen har været, at det forudsætter, at alle vil være med. På frivillig basis vil en enkelt klub de første år kun lukrere på udenlandske spillere og herefter gå på storindkøb hos talentklubberne. Derfor er ordningen sikret ved lov.

I Venstre ønsker vi i første omgang at sikre en forståelse for at toppen er nødt til at tage et ansvar for bunden. Det gælder ikke kun i sportens verden. Især musiklivet har efterspurgt udvidet rammer til at støtte den voksende talentmasse. Venstre er åbne for, at fx Roskilde Festivalen også kan støtte talentudvikling såvel som humanitære formål gennem momsfritagelsen.
Økonomi

I kulturlivet skal vi generelt være bedre til at tænke i bundlinje og private investorer. Det koster penge at udvikle, men som i fx sportens verden skal vi ikke være bange for private midler. At der står Codan på trøjen af en fodboldspiller påvirker ikke fodboldspillet, men giver netop økonomisk overskud til at holde fokus på bolden. Man er ikke automatisk kunstnerisk kompromitteret, fordi der er private midler involveret. Det betyder, vi skal være bedre til at tænke ud af boksen, og relevans i forhold til private investorer og forbrugere.
Bedre formidling

Mange af de danske kulturinstitutioner er desværre ikke tilstrækkelig brugerorienteret. Vi er nødt til at gøre op med 10-16, mandag lukket mentaliteten. Vi er nødt til at tænke ud af kassen for at tiltrække de mange danskere, som ikke benytter sig af vores kulturtilbud. Fra finansloven 2007 og frem er der hvert år blevet afsat 40 millioner til bedre tilgængelighed og mere relevant formidling på de danske museer.
Kultur og erhverv

Der skal tænkes nyt og etableres nye samarbejder, fx med skoler, virksomheder, medarbejderforeninger og på tværs af de kunstneriske genrer og institutioner. Hele samarbejdet mellem kultur og erhverv skal udvikles og styrkes. Også huskunstnerordningen, hvor professionelle kunstnere tager ud og underviser i bl.a. Folkeskolen har været en stor succes. Med finansloven 2006-9 tilføres yderligere midler.
”Den lille prins flygtede forvirret. De voksne er bestemt meget mærkelige, sagde han til sig selv, da han drog videre ud i verden…”
Globalisering

Det er klart for enhver, at vi ikke kan konkurrere med Kina på løn og arbejdsforhold. Det er et kapløb mod bunden, hvor vi kun bliver fattigere. Vi lader dog til at være mindre bevidste om, at vi ikke kan terpe fagkundskab bedre end inderne. India Institute of Technology er i dag et af de absolut førende universiteter indenfor teknologi. IIT har en optagelsesprocent på ca. 2 % ud af ca. 100.000 ansøgere om året. De frasorterede ca. 98.000 søger bl.a. til amerikanske universiteter som Harvard og Massachusetts Institute of Technology. De har generelt ikke problemer med at komme ind på de førende universiteter i Vesten, fordi de siden barnsben er blevet terpet med fagkundskab. Vi kan ikke terpe fagkundskab bedre end inderne. Derimod er vi kreative.

Det betyder, vi skal videreforædle og differentiere produkter som i høj grad drejer sig om at skabe oplevelser i bred forstand til forbrugerne. Det er ikke længere sådan, at produkter sælger sig selv. Det drejer sig om branding og story-telling. B&O, Danske Dogme 95 film, Munthe plus Simonsen, eller amerikanske Starbucks og I-Pod er gode eksempler på videreforædling af eksisterende produkter. Hverken Starbucks kaffe eller Apple’s I-Pod er som sådan overlegne produkter, men er blevet videreforædlet ved branding og story-telling.

Kulturpolitik skal altså ikke længere bare forstås som noget i en kasse for sig selv, men ses som en del af et helt, sammenhængende samfund.
Menneskeklima

På samme måde som det er et vigtigt konkurrenceparameter, at Danmark har et attraktivt erhvervsklima, er det vigtigt, at Danmark også har et attraktivt ”menneskeklima”. Det er ikke enten-eller, men både og. De to ting udelukker ikke hinanden, men der har gennem de sidste mange år været en al for ensidig fokus på erhvervssiden. Det siger sig selv, at det er mennesker, der skaber den teknologi og innovation, som skal skabe vækst og udvikling til at betale den offentlige velfærd.

Højtuddannede intelligente mennesker kan vælge og vrage mellem forskningsbevillinger og højtbetalte, udfordrende jobs over hele verden. Arbejdskraften er blevet global. Kultur er i stadig stigende grad afgørende konkurrenceparameter for at tiltrække de kloge hoveder, som skal trække den erhvervsmæssige vækst og udvikling fremad. Virksomhederne skal være placeret i kulturelt og kreativt stimulerende miljøer. Hvis der er kulturelt goldt omkring virksomheden, taber den kapløbet.

Det er vigtigt for Venstre, at kulturpolitik ikke er placeret i en osteklokke, hvor den lever en stiltiende eksistens for sig selv, men indgår aktivt i videreudviklingen af vores samfund. Når udgangspunktet er, at kultur er en bred vifte, så bør kulturpolitikken med afsæt i kulturministeriet botanisere sig ud i de øvrige ressortministerier.
Oplevelsesøkonomien

Som det forrige afsnit beskrev, er det oplevelser i bred forstand, vi skal leve af i fremtiden. Oplevelsesindustrien tæller i dag brancher som turisme, design, arkitektur, teatre og sport. Med en omsætning på ca. 175 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på ca. 170.000 mennesker overgår oplevelsesøkonomiens nøgletal markant fx landbrugets. Alligevel oplever oplevelsesindustrien langt ringere politisk opmærksomhed. Vi ved forbløffende lidt om oplevelses-industriens vækstdynamik og –potentiale. Derfor foreslår Venstre, at vi opretter et center for oplevelsesøkonomi.
Center for Oplevelsesøkonomi

Centret skal først og fremmest kortlægge den megen spredte fægtning, der har fundet sted på både uddannelses- og forskningssiden. Der er rigtig mange gode initiativer i spil, men vi savner en samlet indsats og kortlægning. På forskningssiden er det områder som forecasting af kundebehov, juridisk og merkantil risikovurdering samt organiseret kreativitet, der fremstår som ”hvide huller” i oplevelsesindustrien i øjeblikket.

På uddannelsessiden støtter Venstre en bacheloruddannelse med et basisår og to års-specialisering, fx med specialiseringerne service, events, design og medier. På uddannelsessiden er det et gennemgående problem, at vi på kultursiden er for ringe til at tænke i bundlinjer, mens man på handelssiden er for ringe til at se potentialet i kulturoplevelser. Derfor bør centret sætte fokus på at bygge bro mellem den kunstneriske og merkantile verden.

Ligesom den lille Prins i Antoine de Saint-Exupéry bog af samme navn besøgte så mange planeter, at der ikke var plads til at beskrive dem alle, så var dette også blot et lille indblik i Venstres nye kulturoplæg, som jeg håber, at flere vil læse.

Det væsentlige for Venstre er: talentplejen, børn og unge, decentraliseringen, bredden, engagementet, relevansen, internationaliseringen og det kæmpe kulturelle potentiale vi har. Det handler ikke om penge, men om kultur af lyst. Kreativitet kan ikke terpes, kun stimuleres. Uden os alle som glade deltagende amatører bliver kulturpolitikken smal. Uden engagementet ingen kunst og kultur, sammenhæng og forankring. 
Nøgletal for oplevelsesøkonomien:
Omsætter for 175 mia. kr. (7 % af den private omsætning)
Fuldtidsbeskæftiger 170.000 (12 % af fuldtidsbeskæftigede)
Eksporterer for 68 mia. kr. (16 % af dansk eksport)
Skaber værditilvækst for 62 mia. kr. (5 % af BNP)
Skaber forbrug på 64 mia. kr.(10 % af husholdningernes forbrug)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.