Henrik Sass Larsen mener i sit indlæg ”Vi er ikke et gummistempel” (10/11), at vi i Venstre har en anden opfattelse af et forlig end Socialdemokraterne. Det er ingenlunde tilfældet. Jeg kan i hvert fald fint genkende den opskrift, Henrik Sass Larsen har penslet ud. Problemet er derimod, at den nye S-ledelse åbenbart ikke har forstået, at en aftale er en aftale, for ellers falder hele aftalesystemet i Folketinget jo fra hinanden.
Der er foregået en del mudderkastning frem og tilbage om, hvad der præcist skete i forbindelse med forligsbruddet ovenpå integrationsaftalen. Henrik Sass Larsen mangler dog stadig at forklare, hvordan det kan være, at det er Anne Marie Meldgaard, der har trukket sig som S-integrationsordfører, hvis det var regeringen, som ikke holdt ord. Sandheden er jo, at S løb fra en klokkeklar aftale og på den måde snigløb Anne Marie Meldgaard. Det er selvfølgelig fuldstændig uholdbart at blive snigløbet af sine egne, hvorfor Anne Marie Meldgaard trak sig.
S-ledelsen har fulgt en kynisk og kalkulerende strategi, hvor de er fuldstændig forhippet på at fremstille regeringen som en blokpolitik-regering. Derfor stod Socialdemokraterne af flere dele af kommunalreformen i sidste øjeblik, derfor sprang de fra integrationsaftalen, derfor står de udenfor finansloven og derfor gøder Henrik Sass Larsen nu jorden til, at de springer fra velfærdsreformerne.
Det kan man kalde benhård oppositionspolitik. Man kan også kalde det dumdristig idioti, at Danmarks andenstørste parti konsekvent vælger at lade deres vælgeres interesser og tillid hænge til tørre som stanglakrids i stedet for at søge den politiske indflydelse, de er blevet valgt til af deres vælgere.
