Med et fald i ledigheden på over 25.000 personer siden 2003 har regeringen vist, at den kan skabe arbejdspladser. Vi er på vej mod den laveste arbejdsløshed i Danmarkshistorien. Det er en skelsættende præstation, som skal ruste os til de økonomiske udfordringer fremover. De syv fede år skal som bekendt betale de syv magre år.
Folketingsvalget er ikke længere tilbage, end vi vel stadig alle kan huske, hvordan vi fik tudet ørerne fulde af oppositionen om, at Fogh-regeringen ikke kunne skabe arbejdspladser. De ord bliver i disse dage gjort til skamme. Ledigheden er siden december 2003 faldet med 25.000 personer, hvor den toppede med 184.000 arbejdsledige. I 2004 var der gennemsnitligt 176.000 ledige, mens der skønnes at være 158.000 ledige gennemsnitligt i 2005. Udviklingen peger markant én vej.
Det er i sig selv et iøjnefaldende resultat, som ikke bliver mindre af, at især vores store tyske nabo er gået helt i stå. Tyskland er vores suverænt største samhandelspartner, og det betyder meget for Danmark, hvordan Tyskland klarer sig. Alligevel er det lykkedes Fogh-regeringen at fastholde Danmark som et af de absolut mest konkurrencedygtige lande i Europa.
Regeringen fortjener ros for sin indsats, men vi har stadig en statsgæld på 468 mia. kr. Det er vigtigt, at vi ikke fristes til at bruge løs i de gode år. Vi betaler næsten 40 mia. kr. alene i renter på statsgælden om året. Det er vigtigt at få fjernet gælden, så vi kan finansiere den offentlige velfærd fremover. Derfor er det også ualmindelig uansvarligt af Socialdemokraterne, at de vil afdrage gælden med 20 mia. kr. mindre frem til 2010. Det er decideret generationstyveri, at Thorning og Sass vil fortsætte i bedste Anker Jørgensen-stil. Selv SF udviser større økonomisk ansvarlighed. Selv SF forstår, at ved at fjerne statsgælden kan alene renterne finansiere flere velfærdsgoder.
Fogh-regeringen har håndfast skabt et optimalt grundlag til langsomt at omstille velfærdssamfundet på udfordringer som bl.a. vores befolkningstilvækst stiller os. Det er skadeligt for debatten, når ansvarsfritagede som ”den alternative velfærdskommission” forsøger at forpeste velfærdsdebatten med, at det går nok alt sammen. Det er netop nu, vi med rettidig omhu skal forberede os på fremtiden. Det har de lært på den hårde måde i Tyskland.
