Fælles fortidsminder er fælles ansvar

Fortidsminder er væsentlige vidnesbyrder på vores fælles kulturhistorie og kulturarv som danskere. De er væsentlige for at forstå, hvem vi er som folk. Mange globalister er bange for at vedkende sig deres fortid, fordi de ikke vil stemples som nationalister. Nationalister må aldrig tage patent på vores fælles nationale bevidsthed. Uden sin fortid bliver man rodløs, og netop i en stadig mere globaliseret verden er det væsentligt at forstå, hvor og hvad man kommer af. Her spiller fortidsminderne en væsentlig rolle i forståelsen af vores identitet og selvforståelse.

Den geografiske fordeling af vores fortidsminder har dog ikke været helt lige. I det syd- og sønderjyske har især områder som Ribe, Rødekro og Aabenraa båret vidnesbyrder af vores fortid. Det betyder på godt dansk, at man har ikke kunne sætte en spade i jorden uden at skovle sig ind i fortiden. Man kan sige, at disse kommuner også alene høster turistattraktionerne, jovist, men det hæmmer videreudviklingen af kommunen. Konkret har man i Aabenraa og Rødekro været nødt til at opgive et boligbyggeri pga. fortidsminder. I dag er det bygherren, fx kommunen, der skal afholde omkostningerne i forbindelse med forundersøgelse, arkæologisk udrykningshold og stilstand i byggeriet. For flere små kommuner har det været helt umuligt at afholde sådanne omkostninger. Kulturpolitisk må vi heller ikke være blinde for, at det ikke ligefrem tilskynder bygherren at sætte det helt store arkæologiske apparat i gang, at bygherren selv skal afholde alle udgifter. Fra statens side har man omvendt været bange for, at hvis man centralt skulle afholde samtlige udgifter, kunne det betyde, at man partout ville bygge på alle fortidsminder, også selvom der fandtes rimelige alternative.Jeg har haft forståelse for begge standpunkter, men fundet det aldeles urimeligt, at især små kommuner tvinges i knæ af en fortid, de ikke selv er herre over. Jeg har derfor foreslået og arbejdet for en løsning, der hedder, at der etableres en central pulje med midler fra kommunernes bloktilskud af staten. På den måde holdes staten skadefri, mens kommunerne hæfter solidarisk så at sige. Det er en løsning, som Kommunernes Landsforening har bakket op om, og der samler sig allerede et bredt flertal hos regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, mens andre partier stadig kan komme til. Det er nu op til regeringen og KL at udmønte løsningsforslaget i de kommende forhandlinger i foråret, men da alle parter har støttet modellen, bør det være muligt at nå til enighed.