Det står sløjt til med kvinder på kommunalt niveau. Kun ca. hver fjerde kommunalvalgskandidat er kvinde, mens kvinder udgør ca. en tredjedel af Folketinget. Det kan undre, fordi kommunalpolitik drejer sig ikke mindst om folkeskole, ældrepleje og børnepasning, som normalt optager kvinder. Det er ikke en kvalifikation i sig selv at være kvinde, men fraværet af kvinder afføder en Rip, Rap, Rup effekt, hvis det er de samme typer, der sidder sammen om beslutningerne, uanset om det er kvinder, mænd, unge eller gamle.
Også på kommunernes direktionsgange ser det sløjt ud. I Haderslev er fx der ikke blevet plads til en eneste kvinde. Det er både et problem for det repræsentative demokrati og bæredygtige politiske beslutninger. Derfor har både de politiske partier, byrådene en interesse i målrettet at rekruttere kvinder.
