Op til og under G8 topmødet i Skotland har der været talrige demonstrationer. Det er jo herligt at leve i den frie verden, hvor alle har den ret. Men demonstranterne har også ret til at få et svar på nogle af de tåbeligheder, som de og deres bannere siger. Og demonstranterne må også forvente, at deres optræden giver anledning til en lang række spørgsmål.
Op til G8-mødet var en af de første demonstrationer mod kapitalisme. Vores første spørgsmål til demonstranterne er: Nævn os et rigt land, der ikke er kapitalistisk, baseret på markedsøkonomi og ikke statslig styring af økonomien?
Problemet i verden er ikke kapitalisme. Problemet er for lidt kapitalisme. Kun den kapitalistiske økonomiske model kan skabe vækst, velstand og dermed velfærd. Historien er bevis nok for det udsagn.
Næste spørgsmål til demonstranterne ved G8-mødet: Hvordan har demonstranterne egentlig råd til at rejse verden rundt for at demonstrere – hvem sponsere disse rejser? Er det penge, som demonstranterne selv har tjent i et kapitalistisk samfund, eller er det mon ligefrem penge, som kommer fra de kapitalistiske samfund i form af velfærdsydelser? Uden kapitalisme ville demonstranterne slet ikke have mulighed for at ytre deres utilfredshed. Det er da et paradoks enhver demonstrant må ligge søvnløs om natten over. Hvor mange penge koster disse mange rejser i øvrigt, og hvad kunne de egentlig have gjort at gavn for verdens fattigste, kunne man fristes til at spørge. Men det ville vel ikke være fair at bede nogen om frivilligt at afstå fra en hyggelig rejse i verdenssolidaritetens navn.
Et andet punkt, som optager demonstranterne meget er miljøet. Er det særlig økologisk at rejse verden rundt for at demonstrere sin utilfredshed mod klimaforandringer og de rige landes overforbrug? At rejserne nu er blevet så billige, skyldes jo ikke en liberalisering af luftfarten og et forbud mod statsstøtte til gamle ineffektive nationale flyselskaber, eller hvad? Uden kapitalisme og konkurrence ville demonstranterne slet ikke have råd til at ytre deres utilfredshed ved forskellige topmøder.
Demonstranterne kæmper for, at de rige skal give mere til de fattige. Det lyder jo sympatisk. Men hvilke lande har i øvrigt den mest ulige indkomstfordeling? Tja, når man ser magteliterne i Afrika ser de i hvert fald ikke ud til at lide nogen nød. Ekstrem rigdom lige ved siden af ekstrem fattigdom. Men hvorfor fokuserer demonstranterne ikke på det? Nå nej, så er det jo svært at give kapitalisterne skylden. Uligheden mellem lande i denne verden er vand ved siden af den ulighed, der gælder i mange afrikanske lande. Interne forhold har afgørende betydning for, at millioner af mennesker fastholdes undertrykte i ekstrem fattigdom. Hvorfor demonstrerer G8-demonstranterne ikke foran paladserne i Afrika? Det er der nok to grunde til. For det første er der ikke demokrati, og for det andet er luftfarten ikke liberaliseret, så det er alt for dyrt at rejse dertil. Men mon ikke fokus burde være foran paladserne hos afrikanske despoter og tyranner?
Journalisten Andrew Mwenda, Uganda har gjort sig til talsmand mod bevidstløst brug af mere ulandsbistand og betingelsesløs gældseftergivelse. Det sender jo heller ikke ligefrem det bedste signal til de lande, som faktisk afbetaler deres gæld uden samtidig at stille håndfaste krav. Korruption og nepotisme i Afrika er nogle af de helt grundlæggende problemer for Afrikas udviklingsmuligheder. Det er der ikke fokus på overhovedet fra demonstranternes side. En pointe har demonstranterne dog forstået. Frihandel skaber vækst. De vil gerne have mere frihandel. Nu er frihandel vel nærmest per definition kapitalistisk samhandel. Måske er der håb forude for demonstranterne alligevel, når de nu lader til at indse, at kapitalisme er vejen frem.
Vi tør dog ikke håbe på, at der ved næste topmøde står der tusindvis af demonstranter med bannere med krav om mere kapitalisme. Det ville ellers være opløftende. For det er netop den medicin verden trænger til. Men så kan man selvfølgelig ikke kritisere USA, så sandsynligheden for at det sker, er vel den samme som Adam Smiths ansigt pryder demonstranternes t-shirts i stedet for Che Guevara.
