Flere kvinder i forskning

Der mangler kvinder i forskning. Ni ud af ti professorer er mænd. Selv på universitetsstudier med en markant overvægt af kvindelige studerende, er der en overvægt af mænd blandt undervisere og forskere. Hvis mænd bare var bedre forskere, måtte det nu engang være på den måde. Så måtte pigerne bare stramme balderne. Men selvom det stadig virker skævt, er antallet af adjunkter og lektorer meget mere ligelig fordelt mellem kønnene. Der er et strukturproblem, som kræver politisk bevågenhed. Det drejer sig både om at løse strukturproblemer og sikre det bredeste talentmasse. Vi skal have kvinderne i forskning for at sikre den optimale forskerhøjde.

Jeg tror, der primært er to problemstillinger. For det første bliver det selvforstærkende. Totalt mandsdominerede fag tiltrækker ikke kvinder. På samme måde er kvinder heller ikke tiltrukket af en mandsdomineret forskerverden, selvom de måske har bidt tænderne sammen i studietiden. Derfor kan vi politisk være tvunget til at gøre forskermiljøer mere attraktivt.

For det andet er der klart en problemstilling i forhold til forskerjobopslagene. Når der kun er én mandlig ansøger til jobopslag for 38 % af adjunkterne, 37 % af lektorerne og 22 % af professorerne, er der noget galt. Forskerverdenen er anderledes, fordi rekrutteringsgrundlaget er markant mindre, og den personlige anerkendelse og omdømme for den enkelte forsker er på samme tid altafgørende og utrolig svært at måle. Derfor oplever vi så ofte, at opslagene er skrevet med en bestemt person in mente. Det gør det alt sammen utrolig svært for kvinder at bryde igennem i forskerverdenen. Man kan kun forstå, at der ikke skal komme mange tilbud fra det private erhvervsliv, hvor lønningerne og arbejdsforholdene generelt er bedre, før kvinderne lokkes ud af kapløbet.

Der er ingen enkle løsninger, og hvis målet er at sikre den optimale forskerhøjde, duer kvindekvoter ikke, fordi man ikke kan forudse den optimale andel af kvinder. Niels Bohr Instituttet har valgt at praktisere en meget interessant model, nemlig at ansætte både nummer et og to til en stilling, hvis nummer to er en kvinde. Det holder både det faglige niveau og øger kvindeandelen hurtigere. Jeg håber, NBI kan inspirere andre forskningsinstitutioner, når regeringen øger forskningsbevillingerne. Strukturproblemet skal løses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.