Efter det franske og hollandske nej er rådvildheden omfattende. Nej-siden siger, at med bare ét nej falder traktaten til jorden. Men EU har nu både en juridisk og politisk dimension. Juridisk skal alle 25 lande ratificere traktaten for at den træder i kraft, men politisk kan traktaten ikke uden videre falde til jorden, fordi der er et politisk behov for at reformere EU-samarbejdet.
EU sat på Pause. Traktaten er død. Ja, overskrifterne er mange men reformbehovet består. Argumenterne for et ja til forfatningstraktaten er stadig relevante, om ikke andet så som grund principper for en ny aftale i EU. Og netop derfor skal de nævnes igen:
Enklere spilleregler. I debatten har mange sagt, de ikke kan forstå, hvorfor traktaten er så vigtig, når det bare er en forenkling og sammenskrivning af de eksisterende traktater samt EF-Domstolens praksis. Men det er jo netop forenklingen af samarbejdet, som er så bydende nødvendigt. Det ændrer måske ikke manges dagligdag, at vi fx går fra næsten 30 beslutningsformer til seks, men det er en enorm forenkling af den europæiske lovmølle. Denne forenkling er nødvendig for et samarbejde med nu 25 lande og på den måde bliver det noget, man mærker i deres dagligdag.
Åbenhed og demokrati. Forfatningstraktaten betyder en mere åben beslutningsproces. Ministerrådsmøderne bliver åbne, så borgerne for et indblik i, hvordan landene stemmer og argumenterer. Borgernes repræsentanter i Europa-Parlamentet får indflydelse på flere politikområder, og borgernes repræsentanter i Folketinget inddrages i beslutningsprocessen. De kan sende ethvert forslag til tælling med et gult kort. En million borgere kan sætte dagsorden i EU-kommissionen.
Terror og kriminalitetsbekæmpelse. Bombeangrebet i Madrid viser, at terror ikke kender grænser. Og med de nye demokratier i Østeuropa vil EU kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror i hele Europa. Der er ingen grund til at vente til det rammer dansk jord inden vil solidarisk står sammen om indsatsen.
En stemme i verden. Europa får endelig det telefonnummer, Henry Kissinger så berømt efterspurgte. EU får endelig en fælles udenrigspolitisk linje, så vi både i samspil og modvægt til USA og Kina kan tale demokrati, menneskerettigheder og frihed i verden.
Nationernes Europa. Den gamle målsætning om ”en stadig snævre Union” er skrevet ud. Det bliver slået fast, at EU er et samarbejde baseret på medlemsstaterne med et sæt værdier og målsætning.
Dette behov både for forenkling og styrkelse vil bestå, indtil de imødekommes, fx af forfatningstraktaten eller en anden aftale i EU som sikrer, at samarbejdet ikke bliver en endnu mere klodset elefant i en glasbutik.
