Nyheder man kan glæde sig over!

”Det er faktisk sværere at finde sektorer, hvor beskæftigelsen ikke er steget, end det modsatte.” Den gode nyhed kunne man læse i Berlingske Tidende 7/6. Ordene kom fra chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank. I samme artikel fremgik det, at regeringens Forårspakke og skattelettelser fra 2004 har været hovedårsagen til en fremgang i beskæftigelsen på 20.000 arbejdspladser.

I en tid, hvor vi ikke har kunnet ride med på bølgen fra et internationalt opsving, som det skete i 90’erne, er det alligevel lykkedes den danske regering at styre igennem de mindre gode tider. Det har gjort os i stand til nu at præsentere nogle meget lyse forventninger for fremtiden.

Af regeringens Økonomiske Redegørelse som blev offentliggjort i begyndelsen af juni fremgik det, at der forventes en samlet vækst på 2,4 % både sidste år og i år, en vækst, der blandt andet er båret frem af, at vi danskere bruger flere penge på privatforbruget.

Hertil kommer, at vi forventer ca. 17.000 flere mennesker i arbejde i løbet af 2005. Den meget glædelige udvikling betyder, at vi allerede næste år regner med at komme ned på en rekord lavt ledighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *