Til bryllup med Europa

Forestil dig, at du er blevet bryllupskoordinator. Parret er kun enige om to ting. Alle skal med, men det må ikke koste noget. Før du ser dig om, er invitationerne sendt ud, men der er kun lidt over halvdelen af det bestik, stole osv. der skal bruges. Du har samlet parret til topmøde i Nice, men det blev det næsten kun værre af. 4 lange dage og nætter blev det til, før parret accepterer, at de må overlade opgaven til nogen, som kan få ryddet op og som har en vision for brylluppet.Det var groft udlagt det udgangspunkt som EU-konventet fik at arbejde med, da det blev nedsat i 2002. Konventet afleverede det første udkast til en bordplan i sommeren 2003 i form af en forfatningstraktat. Spørgsmålet er nu, om brylluppet skal blive en succes og om Danmark vil bidrage aktivt. Forfatningstraktaten giver EU en række værktøjer til at påtage sig et ansvar i verden, til at skabe mere åbenhed og til at få tingene til at fungere demokratisk og effektivt efter Østudvidelsen. Der er blevet ryddet op i Ministerrådets afstemningsregler. I øjeblikket gælder den såkaldte «Aznar bonus», hvor Spanien og Portugal har 27 stemmer mod for eks. Tysklands 29. Systemet er blevet forenklet til det dobbelte flertalssystem. Stemmevægterne er smidt i skraldespanden, og nu skal der tælles hoveder og lande. For kvalificeret flertal skal der være 55 % lande for, og de skal udgøre 65 % af befolkningen – og så fik de små lande i 11. time indført, at flertal skal bestå af mindst 4 lande. Forfatningstraktaten er derfor en forudsætning for et sammenhængende og beslutningsdygtigt EU, hvor de små ikke trynes af de store. Det bliver også slået fast, at EU er et samarbejde mellem selvstændige nationalstater. Den gamle formålsparagraf om «en stadig snævrere union» er skrevet ud. Til gengæld står der allerede i første artikel I-1, at EU arbejder ud fra «de kompetencer, medlemslandene tildeler den». Vores egen Henning Christoffersen står fader til artikel I-5, som slår fast, ar EU skal respektere de nationale idenditeter og grundlove. Den kaldes i EU-jargon Christoffersen- klausulen og betyder altså, at EU ikke må forbryde sig mod de nationale grundlove. Der sker også en øget demokratisering i EU. Faktisk indeholder forfatningstraktaten et helt kapitel om EU’s “demokratiske liv” (I-45 til I-52). Samlinger i Ministerrådet, hvor der forhandles og stemmes om lovgivning, bliver med forfatningstraktaten åbne, så bl.a. de nationale parlamenter får bedre muligheder for at holde opsyn med deres regeringer. De nationale parlamenter får helt og holdent ansvaret for at kontrollere, at nærhedsprincippet overholdes og kan give både det gule og det røde kort til et forslag fra EU, som de nationale parlamenter mener, strider mod deres kompetence og område. I årevis har vi talt om at EU skulle bringes mere ind i indenrigspolitiken, og at det var vigtigt, at medlemmerne af Folketinget også tog et ansvar for udviklingen i EU. Desværre har det knebet med engagementet tidligere, men fremover bliver det umuligt at komme udenom. Al lovgivningstekst bliver automatisk,sendt til de nationale parlamenter, samtidig med, at de bliver sendt til regeringerne og EU’s egne institutioner. Som noget nyt bliver det også med 1 mio. underskrifter muligt at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag. 1 mio. underskrifter lyder måske som meget, men under danske forhold svarer det til at samle 11.000 underskrifter. Forfatningstraktaten skaber åbenhed, demokrati, beslutningsdygtighed og indfører en reel kompetence fordeling mellem EU og medlemslandene. Med en bordplan er der nu en reel mulighed for, at EU’s bryllup kan blive en succes. Spørgsmålet er så, om vi som Danmark ønsker at tage del i at skabe et endnu bedre europæisk samarbejde og aktivt gå ind i samarbejdet og påvirke beslutningerne i stedet for lallende at være gæst til brylluppet, der hverken ønsker at tage smoking på eller medbringe en gave og desuden har taget forbehold for menuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.