De sidste par uger har det genlydt fra TDC, at de er tilbageholdende for IP-telefoni, at de ikke ønsker konkurrence på bredbåndsmarkedet og at de modsætter sig elselskabernes indtog på bredbåndsmarkedet.
De er håbløst bange for konkurrence. Det manglende fremsyn er svært at læse som andet end arven som statsmonopol stadig sidder i benene. TDC kan ikke se kundernes behov for mere båndbredde. Havde vi spurgt for 10 år siden, kunne TDC sikkert ikke se behovet for mere end et 28.8 modem.
Allerede i dag minder det danske bredbåndsmarked mere om et smalbåndsmarkedet . Tiden er inde til at skifte i et højere gear.
Hønen og ægget
Med de nuværende smalbåndsløsninger er vi fanget i et spil om hønen og ægget. Skal indholdsudbyderne levere indhold, som det nuværende net ikke kan bære, eller skal vi have øget kapaciteten, før indholdet er til det? Svaret forekommer mig indlysende. Det er selvfølgelig absurd for en privat indholdsudbyder at levere en service, ingen kan benytte. Vi skal have øget kapaciteten først. Og vi skal turde satse fremadrettet. “Bredbånd til folket” er ikke en utopi men noget, vi skal gå målrettet efter, så Danmark kan forblive i den vidensbasserede superliga.
