“Læs i Mathias Winthers Eventyr det om ’de vilde Svaner’, og siig, om det er godt eller slet omdigtet hos mig.” Sådan skriver H.C. Andersen til sin ven B.S. Ingemann. H.C. Andersens eventyr De vilde svaner er en omdigtning af Mathias Winthers De elleve svaner. Mathias Winther er videre kraftigt blevet inspireret af Brdr. Grimms De seks svaner, eller var det Ludwig Bechsteins De syv svaner? Hvor går grænsen mellem kraftig inspiration og citatomskrivning? Kulturminister Brian Mikkelsen har sat sig for at skrive nogle firkantede retningslinjer, fordi Frank Esmanns bog »Kissinger« beskyldes for at indeholde citatfusk. Projektet vil dog støde på flere forhindringer. For det første er det afgørende at skelne mellem ophavsret og patentering. I den danske ophavsret står det entydigt beskrevet, at citat skal forekomme ifølge god skik. Dermed er afskrift bandlyst. Gråzonen er mellem kraftig inspiration og omskrivning af et citat. Frank Esmann er ikke den eneste, der har haft svært ved balancegangen. Det er en meget svær bedømmelse, og ifølge reglerne i dag må det bero på en vurdering. Det er den vurdering, kulturministeren vil have indskærpet. Litteratur kan ikke patenteres. Det er der en god grund til. Vi vil ikke have, at nogen afskriver H.C. Andersens værker, men hvor ville litteraturen dog have været blevet fattigere, hvis det f.eks. var lykkedes Bechstein at patentere litteratur med prinser og prinsesser, der lever lykkeligt til deres dages ende, eller at helten skal igennem tre prøvelser. H.C. Andersen kom ikke på ideen til »De vilde svaner« selv. Han har ikke afskrevet, men er tydeligt inspireret. Det er en subjektiv vurdering, men litteraturen er blevet rigere af Andersens udgave af idéen om de vilde svaner. Afgørelsen mellem kraftig inspiration og citatomskrivning vil altid være en vurdering. Derfor bør man også tage meldingerne fra både Syddansk og Københavns Universitet seriøse. De to har efter måneders overvejelser måttet frabede sig anmodningen fra Kunstrådet om en uvildig afgørelse på Esmann-sagen. Det er konkret ingen let opgave. Det kræver en dyb indsigt i både engelsk-dansk oversættelse og Henry Kissinger. Sagens kerne drejer sig om voksne mennesker, som udmærket ved med sig selv, hvor de befinder sig i forhold til gråzonen. Det er i højere grad anerkendelse for arbejdet, der er på spil for den enkelte, end penge. Derfor er selvjustitsen også hård blandt forfattere og redaktører. Sådan må det forblive. Jeg hilser en præcisering velkommen, men det må ikke blive en ansvarsforflygtigelse hos den enkelte, det må ikke blive en spændetrøje for den konkrete vurdering, og det må slet ikke frarøve os inspiration, som H.C. Andersen fik det.
