Det Kgl. Teaters marketingschef Kresten Schultz-Jørgensen fremhæver d. 31/3, at vi med forfatningstraktaten skal tage stilling til, hvorvidt vi med EU skal have en enheds- eller mangfoldighedskultur. Det haster, fordi EU går over til brug af kvalificeret flertal på kulturområdet.
KSJ begår to fodfejl. For det første mener han, at kulturpolitik først nu er kommet ind i traktatgrundlaget. Det er forkert, fordi det blev introduceret med Maastricht-traktaten. Dernæst henviser han til artikel 151 i forfatningstraktaten, som omhandler toldunionen. I Maastricht-traktaten lå kultur under artikel 151, men i forfatningstraktaten er det III-280. Derfor virker det også besyndeligt, at KSJ påstår, at det er noget nyt, når han åbenbart har kigget i det eksisterende traktatgrundlag.
Det er lige så malplaceret, at KSJ forsøger at jage en skræk i danskerne med overgangen til kvalificeret flertal, fordi kompetencen forbliver den sammen, nemlig supplerende tiltag. Det betyder, at man kan søge penge hos EU til projekter og kampagner, som støtter, forstærker eller supplere national kulturpolitik. Det fremgår direkte af III-280 som med alle supplerende tiltag, at EU ikke må søge at harmonisere lovgivningerne. Derfor kan der netop ikke opstå denne enhedskultur, KSJ forsøger at opstille. EU’s kulturforståelse bygger på ”Forenet i mangfoldighed”, at europæisk kultur er den pluralisme og mangfoldighed, som ligger i de nationale kulturer. I Unionens mål (I-3) kan man læse, at EU ”respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles”. EU’s motto (I-8) er simpelthen ”Forenet i mangfoldighed”.
