Den kreative arbejder

I Urban og andre aviser kunne man d. 13. april under overskriften ”Unge gider ikke rugbrødsarbejde” læse arbejdsgivernes klagesang over de respektløse unge. Udviklingschef Jacob M. Lund fra Dansk Handel & Service siger bl.a., at primadonna-frekvensen er høj, unge er egocentriske projektbørn, der er knalddygtige og ambitiøse og vil udfordres hele tiden. Samstemmende siger forskningschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri, at der er perioder med rugbrødsarbejde for alle, og det er universiteternes skyld, unge ikke er forberedt på dette, fordi de ikke har forberedt unge på den virkelige verden. Det er en misforståelse at sige, at det er universiteternes skyld, at unge ikke er vant til rugbrødsarbejde. Der findes ikke bare perioder, men hele semestre på ethvert universitetsstudium, hvor man tænker, hvad laver jeg her. Men det som holder universitetsstuderende på bænken selv i sådanne perioder, er en mening med galskaben. Det er en misforståelse, at de ambitiøse unge kun gider at lave, hvad de har lyst til, men de vil se en mening med galskaben. Arbejdet skal være på vej et sted hen eller bidrage til en større sammenhæng. Og det er arbejdsgiverens ansvar! På fremtidens arbejdsmarked er både omstillingsevne og omstillingsvilje nøglen til at sikre vækst og velfærd. Det har arbejdsgivere med Dansk Industri i spidsen hele tiden bakket op. Men der er to sider af den medalje. Det betyder ikke kun, at alle medarbejdere skal være klar på efter- og voksenuddannelse, og slagterimedarbejdere skal være klar på en tilværelse i sundheds- og socialvæsnet. Det betyder netop også omvendt, at arbejdsgivere skal tilpasse sig de kreative hoveder. For arbejdsgiveren betyder det bl.a. medarbejderindflydelse på arbejdspladsen, visioner for fremtiden og ansvar for lokalsamfundet. Tiden med 10-års jubilæer på den samme arbejdsplads er slut. Gennemsnitsansættelsestiden i IT-branchen er 18 måneder. Den kreative medarbejdere opererer på det horisontale arbejdsmarked. Det betyder, at de avancerer på arbejdspladsen ved at skifte jobs, ikke ved at blive på samme arbejdsplads og stige i graderne ved anciennitet. Tiden er inde til, at også arbejdsgiverne viser omstillingsevne og omstillingsvilje.