Ring efter forfatningstraktaten

D. 11. marts gør Junibevægelsens Hanne Dahl sig til talskvinde for at husstandsomdele forfatningstraktaten. Vi husstandsomdeler hverken valgloven, finansloven, grundloven eller så meget som regeringsgrundlaget. Derimod kan alle til enhver tid ringe til Folketinget, gå på biblioteket eller kommunen, hvis de ønsker at få et eksemplar. Det samme gælder forfatningstraktaten. Forfatningstraktaten er en juridisk tekst, der er meget mere kompliceret end de ovennævnte eksempler. Det er derfor de allerfærreste, der har interesse i at tygge sig igennem en sådan juridisk samling. Men selvfølgelig skal alle vælgere kunne slå op i forfatningstraktaten. Og derfor er den offentlig tilgængelig. Hvis man ringer 3337 3337 til Folketingets EU-Oplysning kan man få den tilsendt gratis. Hanne Dahl forsøger herefter at mistænkeliggøre EU-rettens forrang, og EU som juridisk person. I dag er EF, men ikke EU, en juridisk person. Skelnen mellem EF og EU er roden til megen misforståelse både indenfor og udenfor EU. Det rejser også komplicerede spørgsmål, når aftaler indgåes med fx tredjeverdens lande eller WTO. Derfor er der behov for en forenkling. Det er netop hvad vi får med forfatningstraktaten. En forenkling af det eksisterende. I forbindelse med EU-rettens forrang, skriver Hanne Dahl: “Det vil sige, at hvis der er uoverenstemmelse mellem en dansk lov og en EU-lov, så må den danske lov vige”. Ja, selvfølgelig har EU-retten forrang. Det har den haft siden EF-Domstolens Costa-dom af 1964. Længe før Danmark blev medlem af EU. Hvordan forestiller Hanne Dahl sig ellers, at et forpligtende samarbejde skal hænge sammen? Hvor ender vi, hvis et medlem kan lave love, der går imod noget, som landet måske selv har været med til at beslutte i EU-regi. Uden forrang giver samarbejdet ikke mening. Det er dog værd at bemærke, at EU-retten i praksis ikke kan gå imod Grundloven af to grunde. For det første pga. den såkaldte Henning Christophersen-klausul (art. I-5). Den henvender sig direkte til denne problemstilling og siger, at forfatningstraktaten skal respektere de nationale grundlove. EU må med andre ord ikke lovgive imod de nationale grundlove. For det andet pga. Grundlovens §20, stk. 1. I den hedder det: “Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder”. I denne sammenhæng skal man hæfte sig ved “Beføjelser, som [..] tilkommer rigets myndigheder”. Det betyder, at Danmark ikke kan afgive grundlovsstridig suverænitet. Hvis vi forestiller os scenariet, at EU lovgiver imod Grundloven, har vi ifølge Højesteretsdommen af 1992 ikke givet EU kompetence på det pågældende område. Spørgsmålet er, om Hanne Dahl nu også vil have husstandsomdelt Grundloven, så alle kan slå op og overbevise sig selv om det sandfærdige i mine udsagn? Eller om de ivrige bare kan bede om den, når de ringer 33373337 for at få tilsendt forfatningstraktaten…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.