Morten Messerschmidt fra DF hopper i et læserbrev den 16/3 på Junibevægelsens lille ordleg for begyndere. Den om hvad skal barnet hedde. Men lad os se, om vi kan få rundet farcen af. I det eksisterende traktatgrundlag for EU står der eksempelvis ikke ordet “Nicetraktaten” nogen steder. Til gengæld står Traktat om den Europæiske Union flere steder. Men derfor kalder vi nu alle inkl. Messerschmidt det stadig for Nicetraktaten. Traktaterne i EU er altid i talesprog blevet navngivet efter den by, hvor de er vedtaget eller ved en sammensætning af ord. Nyskabelsen i denne omgang er, at i stedet for et alt andet lige intetsigende stednavn, sætter man nu ‘traktat’ sammen med ‘forfatning’. Det er mere sigende på fuldstændig samme måde, som “Den Europæiske Union-traktaten” er mere sigende end fx Nicetraktaten. Der er ingen hokuspokus, det er stadig en traktat. “Madbog” findes heller ikke i retskrivningsordbogen, men derfor er det stadig en bog om mad, ikke en mad om bog. Forfatningstraktaten er en traktat om en forfatning, ikke en forfatning om en traktat. Derfor er det kort og godt noget vrøvl at kalde “TRAKTATEN om en forfatning for Europa” for en EU-forfatning. Det er en forfatningstraktat eller en EU-forfatningstraktat. *Statsdannelse* Messerschmidt forsøger herefter at tegne billedet af EU som en stat. Ligesom OL, UEFA , Brøndby Boldklub har et flag, præsident, hymne, så har EU det også. EU er ikke en stat af flere grunde. For det første er alle indbyggere i EU ikke lige. De små landes stemme er overrepræsenteret og tæller mere i såvel Europaparlamentet som i rådet. Allerede i den første artikel I-1 fremgår det, at EU kun har de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den. Hvis EU var en stat, ville det være omvendt; at EU tildelte delstaterne kompetencer. Afsnit III “Unionens beføjelser” (art. I-11 til I-18) beskriver i øvrigt klart, hvilke kompetencer EU er blevet tildelt. Dette kan betragtes som et kompetencekatalog for EU. Art. I-60 indeholder en klart beskrivelse af udtræden af Unionen. Hvis EU var en stat, ville en sådan artikel ikke være til stede. Det vil svare til, at den danske grundlov beskriver, hvordan et amt træder ud af Danmark. I det hele taget taler forfatningstraktatens 448 artikler, 36 protokoller og 50 erklæringer deres eget tydelige sprog. Hvis der var tale om en stat, ville det være meget enklere at forklare, og så ville forfatningstraktaten kunne bæres i inderlommen ligesom fx den amerikanske forfatning.
