50 øre. Det lyder ikke af så meget, men flere bække små… Og mest af alt, så handler det nok om principper. Vi var blevet lovet, at Dankortet ikke ville blive pålagt yderligere forbrugsydelser, men sådan gik det som bekendt ikke. Detailhandlen kunne vælge at bide gebyret i sig, som de gør med internationale betalingskort. Hæve prisen på appelsiner og mælk, så gebyret ville gå ubemærket hen. Men hvad end butikkerne vælger, så vil det være forbrugerne som komme til at betale prisen. Detailhandlen erklæret bankerne krig og søger med 50-øre finten at gøre forbrugerne til deres allierede. De danske forbrugere er blevet taget som gidsler i et opgør mellem bankerne og detailhandlen. Dankortet blev indført for at komme checken til livs. Den målsætning er indfriet, og bankerne lever nu op til deres rygte og indfører endnu et gebyr. Farcen må have sin ende. Dankortet har indfriet sin målsætning og er nu – chip eller ej – forældet. Ikke teknisk forældet, men forældet i sin politiske struktur. Løsningen er en liberalisering af betalingsmidlet, så vi som forbrugere ikke er gidsler mellem Finansrådet og detailhandlen.
