Hvilken S-fremtid?

Under overskriften “Fremtiden med S” gav S-hovedbestyrelsesmedlem Anders Kronborg Venstre skylden for næsten alt. Venstre bliver skudt meget i skoene angående ledigheden. Virkeligheden er, at Venstre har håndteret de dårlige verdenskonjunkturer efter den 11. september bedre end de fleste andre lande i verden. Er det glemt, hvordan Tyskland nær var gået i stå og stadig kæmper med at kick-starte økonomien? Er det glemt, hvordan USA har kæmpet med sin økonomi? Til sammenligning har vi mærket meget lidt i Danmark. Regeringen timede sit indgreb flot. Forårspakken har virket og det er gået i den rigtige retning hvad angår ledigheds- og beskæftigelsestal. Så sendt som tirsdag den 7. december fremlagde Akademikernes Centralorganisation deres årlige rapport, som viste, at der er 15% eller 2000 færre ledige nyuddannede akademikere end sidste år. Mange andre af ledighedsstatistikerne viser samme positive tegn. Det er pudsigt at læse om Anders Kronborgs “Fremtiden med S”, for der er absolut intet fremtidsorienteret. Hvad er det S vil? Det eneste Lykketoft hidtil har formået er, at lave kopiprodukter af regeringens udlændinge- og skattepolitik. Hvem ønsker en kopiversion i stedet for originalen? Hvad er det for en fremtid Kronborg taler om?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *