Kvinder er da en handelsvare, ikke? Kvinder er noget, man køber og sælger som var det dyr?
Man skulle ikke tro det, men det synes faktisk at være tankegangen i en stor del af Europa, hvor vi ellers har travlt med at fremhæve os selv som civilisationens vugge.
Næsten en halv million kvinder omfattes hvert år i Europa af kvindehandel. Mange af dem bliver lovet guld og grønne skove, et arbejde som au pair, en studieplads eller lignende, men vågner op til en tilværelse med vold, psykisk pres og prostitution i en skummel kælder i Køge eller Køln.
Og nej, vi kan hverken lukke øjnene eller pusse glorien, for det sker også i Danmark. En stor gruppe mænd tænker åbenbart ikke med hovedet, før de handler.
De fleste af ofrene for menneskehandel ender som groft udnyttede sexslaver og købere er der nok af.
For mig er det oprørende. Ikke fordi jeg er kvinde, men fordi, jeg finder det nedværdigende for begge køn og i strid med de medmenneskelige og demokratiske europæiske værdier, som det danske samfund bygger på og som jeg har fået ind med modermælken.
Derfor vil jeg – med basis i Europa-Parlamentets liberale gruppe – arbejde for at bekæmpe menneskehandelen og sikre, at den eksplosive stigning i handel med kvinder fra fattige lande bliver stoppet. Det er en kamp, der skal kæmpes – og vindes.
Jeg vil stemme for forslag om, at kvinder kan få midlertidig opholdstilladelse i det land, hvor de er transporteret til under en menneskehandel, så de kan vidne mod deres bagmænd og dermed effektivt bidrage til at andre kvinder slipper for at blive ofre for kyniske kriminelle organisationer.
Det er EU og Europa-Parlamentet, der effektivt kan tage opgøret med de kriminelle menneskehandlere. Og det er de liberale i Europa-Parlamentet, der står med den afgørende indflydelse, når Europa skal handle i stedet for at snakke.
