Om få uger er der valg til Europaparlamentet. Stiller man sig op på en gade i Danmark og laver en voks-pop, så ved beklageligt få, at der er valg. Spørger man de forbipasserende, hvem de vil stemme på, så ligner mange et spørgsmålstegn. Desværre, for Europaparlamentet har indflydelse på en lang række beslutninger, der påvirker vores dagligdag og de valg vi som mennesker og forbrugere har eller netop ikke har! Tiden hvor Europaparlamentet blev kaldt et Mickey Mouse parlament – en lille mus uden indflydelse – er forbi og på mange politikområder fra tilsætningsstoffer i fødevarer, kemikalie-regler til miljøstandarderne er det Europaparlamentets stemme som bliver afgørende. Et eksempel. I begyndelsen af marts afsagde EU-domstolen dom mod Microsoft og pålagde giganten at betale 500 mio. Euro for at have udnyttet sit monopol på operativsystemmarkedet til at opnå monopol på netstreamingmarkedet. Desuden blev Microsoft pålagt at åbne sine standarder som det teknisk hedder – det betyder, at andre udbydere får kendskab til programsammensætningen og dermed kan lave andre programmer, som kan arbejde sammen med Microsofts operativsystemer og ikke som vi kender det fra i dag giver sort skærm og behov for et højt teknisk vidensniveau. Dommen mod Microsoft var principiel fordi den understregede EU’s modstand mod monopoler og karteller hvad enten det er på små tekniske finurligheder som computerprogrammer eller på daglige ting som biler, reservedel, flyrejser, mælk eller mobiltelefoner. Nu kan det jo godt tænkes, at du synes, at EU-sagen mod Microsoft lyder kedelig, teknisk og noget, som det udelukkende er computernørder, som bør forholde sig til, men så tager du fejl. Sagen mod Microsoft er bestemt noget, vi alle bør forholde os til. Det er i vores interesse som forbrugere. Manglende konkurrence vil alt andet lige betyde højere priser, mindre service og i sidste ende kunne fungere som en sovepude for udviklingen af bedre, mere stabile og mere brugervenlige programmer. Man kan også på mange områder sammenligne Microsofts dominans på computerområdet med den dominans som ARLA efterhånden har oparbejdet på markedet af mejeriprodukter. Det er klart, at vi ikke køber computere lige så ofte som vi køber mælk og yoghurt, men det legitimerer da ikke at der gives frit slag for store og dominerende firmaer. Det er i blandt andet i disse sammenhænge, at EU har gjort en forskel. For os liberale, har konkurrence og frit valg altid spillet en stor rolle, hos socialdemokraterne tror man på, at man kan regulere sig ud af alt. Jo mere regulering og jo flere regler, jo bedre. Men det giver kun mindre frihed og færre valg. Jeg ønsker et handlekraftigt EU som koncentrerer sin indsats på de områder, som er reelt grænseoverskridende, heriblandt handel og konkurrence. Derfor gør det en forskel, hvem man stemmer på den 13. juni. Det gør også en forskel, om man stemmer på en kandidat, som man kan identificere sig med og som man bagefter kan sende en e-mail, ringe til eller prikke på skulderen, hvis man har et spørgsmål, en ide eller noget man er utilfreds med. EU behøver et Menneskeligt ansigt ellers bliver afstanden til os danskere på gaden alt for stor og stemmeprocenten til Europaparlamentsvalgene alt for lav. Du kan med din stemme være med til at gøre en forskel.
