Vi kender alle sangen. Mandag morgen – radioavisen begynder: “Et nyt forslag fra EU truer nu dansk drikkevand.” Det kan også være fiskene, fuglene eller vores mad der endnu engang udsættes for EU’s syge hånd. Hvis man ensidigt lytter til disses skræmmekampagner får man hurtigt opfattelsen af, at EU gør en ihærdig indsats for at ødelægge det danske miljø og tillade forurening af den danske natur. Men er det virkeligt sandt, at EU truer miljøet? En ny opgørelse fra Miljøministeriet viser, at det ensidige skræmmebillede er langt fra virkeligheden. EU har tværtimod taget grundigt fat i miljøproblemerne i EU – og samtidigt forbedret de danske miljø-standarder. Miljøministeriet har opgjort antallet af vedtagne EU-retsakter på miljøområdet i perioden 1994 og frem til i dag til i alt 159 retsakter. Og der er ingen tvivl. Resultatet er en entydig miljøforbedring for Danmark – som jo ligger højt i internationale undersøgelser om et sundt miljø. 68 af de vedtagne retsakter havde skærpende effekt på de eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler eller har ledt til nye regler. Et eksempel er emballagedirektivet, der opstiller mål for genanvendelse af emballageaffald et andet er begrænsningen af farlige stoffer i elektronisk udstyr eller mærkning af gensplejsede fødevarer. Hele 90 af de vedtagne retsakter påvirkede ikke de eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler. Det skyldtes, at der allerede eksisterer danske regler på området, eller også fordi forslaget ikke direkte påvirker miljøbeskyttelsen. Kun én ud af de vedtagne 159 retsakter har svækket de danske miljøbeskyttelsesregler. Denne specifikke retsakt var fra 1994 og omhandlede fælles europæiske regler for behandling af kemikaliet Creosot. Stoffet er fortsat omfattet af totalforbud i Danmark. Svækkelsen blev aldrig gennemført fordi Danmark anvendte sin miljøgaranti, som sikrer, at det enkelte medlemsland kan fastsætte højere miljøstandarder end fællesskabets minimumskrav. EU giver også miljøforbedringer på mange andre måder. EU-samarbejdet muliggør, at vi deler vores viden om miljøet til fælles gavn. Desuden kan vi gennem EU håndtere grænseoverskridende miljøproblemer. Det gælder eksempelvis Vandrammedirektivet, som er en slags europæisk vandmiljøplan. Den vil kraftigt nedsætte kvælstofudledningen fra vores nabolandes floder – som faktisk er en af de største bidragydere af kvælstof til de åbne danske farvande. Et andet eksempel reduktionen af partikler i luften, som driver ind over os fra Centraleuropa. Renere produktion, forbrænding og nye motorer giver os alle renere luft. Sidst men ikke mindst står Danmark gennem EU langt stærkere i de globale miljøforhanlinger. Det er en skrøne, at EU truer dansk miljø – EU har kun styrket den danske miljøbeskyttelse. Det viser tallene, desuden vil miljøgarantien sikre, at vi også i fremtiden kan fastsætte højere miljøstandarder end fællesskabets minimumskrav. Udgangspunktet er, at enhver begrundet tvivl om sikkerheden skal komme miljøet til gode. Men vi skal begrunde vores holdninger med viden – ikke med frygt.
