Hvis det europæiske samarbejde var en privat virksomhed, ville den have visse afsætningsvanskeligheder for tiden. EU er bestemt ikke et dårligt produkt. Men en fornuftig drift kræver konkurrence, åbenhed og vidensdeling medarbejderne imellem. Som europæere deler vi en række fælles mål. Vi ønsker velstand, udvikling og velfærd. De mål kan vi kun nå, hvis vi udvikler vores arbejdsstyrke – akkurat som i en privat virksomhed.
Min vision er et europæisk samarbejde, hvor vi lærer af hinanden og bruger hinanden så godt, som vi kan. Hvor vi udveksler erfaringer og bliver klogere. Hvor vi yder vores bedste, fordi vi ikke vil stå tilbage for de andre. Det kræver en slagkraftig satsning på vidensfronten. EU skal investere dobbelt så meget i forskning, som vi gør i dag. EU skal danne rammen om et indre marked for uddannelse. Vi skal have afskaffet bureaukratiet og de praktiske barrierer, der gør det sværere at drage nytte af hinandens erfaringer. Der er i forvejen mere end nok, der forhindrer arbejdskraftens frie bevægelighed.
Men satsningen på uddannelse og forskning gør det ikke alene. Vi skal også blive bedre til at udnytte de fordele, der følger med et moderne IT-samfund. En digital kontakt mellem de offentlige myndigheder og borgerne vil medføre lavere administrationsudgifter, også i virksomhederne. Og det gør det lettere for den enkelte borger at komme i kontakt med Bruxelles.
Der er grund til at være optimistisk, for EU er på vej i den rigtige retning for tiden. Forfatningstraktatens bestemmelser om øget åbenhed, vækstmålene i den såkaldte Lissabon-strategi samt den gradvise afvikling af landbrugsstøtten er tiltag, der peger fremad.
Nu er det væsentligt, at vi bliver på rette spor. I en privat virksomhed er man tvunget til udnytte ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det skal også gælde i EU. Vi skal samarbejde på de områder, hvor vi kan lære af hinanden – og vi skal konkurrere for at holde hinanden skarpe. Vi har det rette produkt. Nu skal vi have slebet afstætningsafdelingen til.
