Tyrkiet er velkommen i EU, når landet lever op til Københavnskriterierne, som er de kriterier, som EU stiller til sine ansøgerlande for at sikre, at de lever op til menneskerettighederne, almindelige retsstatsprincipper, respekt for mindretal og har en velfungerende markedsøkonomi. Så klart kan det siges. Tyrkiet skal behandles på akkurat samme måde som de øvrige ansøgerlande – hverken dårligere eller bedre. Dermed håber jeg, at have svaret Johannes Lebech (R), som skriver i JP (18/4), at Venstres holdning til Tyrkiets optagelse i EU klinger hult.
Men modsat det radikale venstre, så har vi fra Venstres side sagt, at vi ikke er de rette til at bedømme, hvornår Tyrkiet lever op til københavnskriterierne. Vi ønsker ikke at agere smagsdommere i denne sag på et tilfældigt grundlag. Vi ser derfor frem til at EU Kommissionen til efteråret fremlægger en dybdegående fremskridtsrapport om Tyrkiet, hvor det vil blive vurderet om landet er klar til at starte reelle optagelsesforhandlinger nu eller først bliver det senere.
JL spørger desuden, om der mon tales rent ud af posen, når flere af Venstres EP-kandidater har kritiseret den usmagelige kampagne som Dansk Folkeparti har lavet om Tyrkiet. Ja, Johannes Lebech, jeg er ikke en person, som bekender mig til at tale med uld i mund. Jeg mener hvert et ord, når jeg har kritiseret Dansk Folkepartis kampagne, som spiller på frygten for de andre og på forhånd dømmer Tyrkiet uden for enhver form for europæisk samarbejde på baggrund af den religion, som store dele af befolkningen har valgt at tro på. EU er ikke en religiøs sekt – det er et politisk økonomisk samarbejde – og Dansk Folkeparti begår en farlig fejl ved at begynde og blande politik og religion sammen.
