Europæisk kamp for liv: Kræftforskning i EU

Brystkræft, Lungekræft, tarmkræft? En af Europas største folkesygdomme har mange varianter. Hver dag får næsten 90 mennesker i Danmark kræft. Både yngre og ældre rammes af sygdommen. Målrettet og forbedret forskning er det eneste våben mod canceren. Kun i 35% af alle kræfttilfælde kender man sygdommens årsager. Uden at kende årsagerne kan man ikke forebygge nye kræfttilfælde. Dansk forskning kan blive bedre. I dag er det europæiske forskningssamarbejde alt for afgrænset, og det er spild af tid. Vi kan effektivisere vores forskning ved at fordoble EU-budgettet for forskning i sundhed. Kræften rammer i alle de europæiske lande. Øget EU-samarbejde vil give flere og hurtigere resultater, fordi vi på den måde undgår overflødigt dobbeltarbejde. Kræft er en trussel, vi ikke kan ignorere. EU skal optrappe indsatsen mod kræft. Hvis vi øger budgettet og samarbejdet om forskningen i EU, vil vi få bedre muligheder for at dele ny viden. Fælles EU-forskning i sundhed kan redde liv i Europa og i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *