Klumme på bagsiden af LOs Ugebrev A4. En af de helt centrale hjørnesten i EU’s Indre Marked er den fri bevægelighed af arbejdskraft. Vi har som EU-borgere ret til at søge arbejde i andre EU-lande, såvel som at tage del i de sociale ydelser, som knytter sig til arbejdsmarkedsaktivitet i det pågældende land. Dette system har fungeret uden store problemer, og har været med til at sikre en arbejdsmarkedsmobilitet og innovation indenfor EU. Dansk Folkepart forsøger imidlertid at stable en skræmmekampagne på benene. I bedste børnebogs stil råber de ”ulven kommer” og forudsiger, at der i forbindelse med EU’s udvidelse til næste år vil vælte mængder af billig østeuropæisk arbejdskraft ind over de danske grænser. Denne billige arbejdskraft vil, udover at tage vores arbejde, tømme vores sociale kasser også stille den danske lønmodtager i en håbløs situation. Dansk Folkeparti har derfor krævet, at Danmark indfører en 7-års overgangsordning for arbejdskraftens frie bevægelighed for borgere fra de nye EU-lande. Skal vi nu erstatte jerntæppet med et arbejdsmarkedstæppe? Skal vi dele EU op i et A og B hold? Og hvem er det som DF forsøger at narre? Det er godt nok snart jul. Og julen er en tid, hvor folk begynder at tro. Ja nogen tror endda på en mand med hvidt skæg, rødt tøj og en nissehue. Gad egentligt vide, om julemanden har arbejdstilladelse til at dele gaver ud i Danmark? Men hvor meget jeg så end forsøger at tro, så tror jeg simpelthen ikke på DFs forudsigelser og skræmmebilleder. DF taler om flere millioner polakker og andre østeuropæere, som vil søge job i EU-15. Men det er mig en gåde, hvordan DF kan tro, at store dele af den polske befolkning, som hverken taler dansk eller har en arbejdstilladelse i Danmark, vil pakke deres dagligdag sammen og søge mod nord. Hvorfor skulle vi pludselig opleve et sandt mobilitetsboom? Til sammenligning valgte én promille i 2000 at skifte adresse fra et EU land til andet. Det tal inkluderer vel og mærke unge, som i forbindelse med studieophold flyttede fra et land til et andet. I USA, hvor alle taler samme sprog, er mobiliteten højere. Her sniger mobiliteten sig op på hele 5,9% (1999), hvilket stadig er mindre end det antal, som DF forudsiger efter EU-udvidelsen. Inden udvidelsen med Spanien og Portugal i 1986 slog mørkemænd med et pessimistisk syn på fremtiden ligeledes på jungletrommerne og råbte; Masseindvandring, massefyringer og løntrykkere. Ingen af delene skete som bekendt. Indvandringen var minimal. 1000 spaniere og 6000 portugisere fik i gennemsnit arbejdstilladelse i et af de øvrige EU lande den første årrække efter udvidelsen. Allerede i 90’erne gik Portugal fra et være ”nettoyder” til at være ”nettonyder” af arbejdsmarkeds emigranter. Et punkt, som tilbageviser Dansk Folkepartis tese om, at arbejdssøgningen hovedsagligt er en ensrettet bevægelse. DFs bekymring gælder ikke den danske arbejdskraft, som hvert år søger mod udlandet. Den danske murer i Polen og tømreren i Estland er ifølge DF et udtryk for nye markeder. For mig at se, er det snarere et udtryk for DFs dobbeltmoral. I forrige uge indgik regeringen og et bredt flertal af folketingets partier en aftale om vilkårene for de nye EU-borgeres adgang til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU 1. maj 2004. Aftalen blev indgået for at sikre sig mod socialturisme og kassetænkning i de danske velfærdsordninger. Danmark er nu – med livrem og seler – klar til udvidelsen. Det blev understreget at få tror på DFs forudsigelser. Til de som stadig måtte tro DFs teser om masseindvandring, kan jeg forslå, at man i stedet begynder at tro på julemanden, det er mindst lige så realistisk.
