Information. Bent Hinderup Andersen fra Junibevægelsen forsøger i Information den 17/12 at overbevise os om, at Polen var helt uden skyld i sammenbruddet i EU forhandlingerne i sidste weekend. Derimod var EU den store skurk. Alle som har fulgt bare lidt med i forberedelserne til EU topmødet ved dog, at Polen satte sig til forhandlingsbordet med et fasttømret og stædigt udgangspunkt. Udgangspunktet rokkede de sig ikke fra. Ingen kompromisser kunne diskuteres. Alligevel mener BHA, at det var EU’s skyld. De øvrige EU-lande forsøgte at snyde Polen ved at ændre på nogle af elementerne i Nice-traktaten. BHA mener, at Polakkerne blev narret ind i EU på et forkert grundlag. Men er det ikke lige lovligt hallucinerende? Det har ikke været nogen hemmelighed, at Konventet om fremtidens Europa i halvandet år har arbejdet med at udforme en ny forfatningstraktat for EU. Intentionen har været at sikre sig, at et udvidet EU stadig vil kunne træffe beslutninger frem for at ende som en handlingslammet skare på 25+. Konventet fremlagde i sommer sig forslag til en forfatningstraktat, og det har hele tiden været åbenlyst, at der var sket ændringer i forhold til Nice-traktaten. Ændringen af Polens stemmevægt i rådet var bare et lille forslag. Det handlende overhovedet ikke om at ”snyde” polen, men om at sikre et effektivt og demokratisk EU. Og selv BHA må vel indrømme, at det ikke er specielt demokratisk, at lande som Polen og Spanien, som tilsammen har en befolkning på Størrelse med Tyskland, skulle have dobbelt så mange stemmer. Selvfølgelig forsøgte EU-landene at nå til en fælles aftale på dette punkt. EU handler ikke om ét lands interesser, men om i fællesskab at sikre de mest optimale løsninger for alle. Polen blokerede for dette, tænkte udelukkende på egne interesser, og var dermed en af årsagerne til at forhandlingerne brød sammen. BHA er som udgangspunkt imod den nye forfatningstraktat. Dermed synes BHA og Polens udgangspunkt at være det samme. Stædigt og uden tanke på, at det i EU ikke handler om Danmarks eller Polens isolerede interesser, men om vores fælles interesser til gavn for os alle, ikke mindst danskere og polakkerne.
