EU lider under visse politikeres manglende vilje til at skabe et effektivt og demokratisk system fordi de mener, at det vil ske på bekostning af deres egen politiske magt. I dag sker det så på bekostning af os alle som indbyggere i EU, på bekostning af en effektiv anvendelse af budgettet. Magtfuldhed og mangel på vision kunne man fristes til at sige. I forrige uge blev jeg mindet om ovenstående sætning, da en gruppe af Europas finansministre fik presset en total skamskydning af EU-konventet og Europaparlamentet igennem. Finansministrene ønsker ikke at Europaparlamentet skal have indflydelse på EUs overordnede budget og hvordan pengene anvendes. Man ønsker at fastholde det nuværende system, hvor finansministrene med enstemnighed fordeler pengene ligeligt mellem hinandens nationale interesser. Jeg synes, at det er beklageligt, at man ønsker at fastholde – lidt til dig, lidt til mig princippet. Det er et princip der har vist sig alt andet end politisk bæredygtigt såvel som det har været en hæmsko i forhold til enhver reform i EU. Når franske interesser på landbrugsområdet gang på gang skal handles af på den diplomatiske scene i det Europæiske Råd, så forbliver situationen status quo. Finansministre begrunder deres ønske med, at Europaparlamentet ikke vil være økonomisk ansvarligt. Jeg spørger bare om de 44 % af EU’s budget, som i dag udbetales i landbrugsstøtte er et resultat af økonomisk ansvarlighed? Overhovedet ikke, men det er et godt eksempel på den metode, som også anvendes når børn skal dele slik. Storbror får altid mest. Finansministrene bør i den grad være bange for at der ændres på deres måde at fordele penge på hvis europaparlamentet fik mere indflydelse. For EU bør være et effektivt demokrati, ikke en slikposedeling. Og trøsten er, at det kan umuligt gå i en dårligere retning. Nu vil nogen nok sige, at jeg bare forsøger at mele egne interesser, og ønsker at styrke Europaparlamentet fordi jeg selv er en kandidat hertil. Hvis det bare var så enkelt, så ville der jo være tale om egen vinding frem for politisk overbevisning, og så ville det jo være lige til at gå til. Nu er det bare sådan, at dette handler om langt mere og andet. Det handler om hvorvidt vi ønsker et Europæisk demokrati med parlamentarisk kontrol, hvor budgettet fastlægges og vedtages politisk og ikke er et resultat af at alle lande vil være gode venner med storebror Frankrig og derfor støtter den nuværende og skæve prioritering af de økonomiske ressourcer. På 100 andre områder er der også blevet stillet ændringsforslag til Konventets udkast til en forfatningstraktat for Europa. Alt fra en henvisning til Gud, over en massiv udvidelse af Kommissionen er mellem forslagene. Men generelt om dem, kan man sige, at det er et forsøg på at skamskyde konventet. Selv om jeg på mange områder havde håbet, at konventet havde været mere ambitiøst, så synes jeg at det kompromis, som er nået, og som nu ligger på bordet, vil være et glimrende grundlag for fremtidens Europa. Og så er det et forslag, der er fremkommet i et åbent og repræsentativt forum, efter halvandet års arbejde. Jeg vil derfor opfordre til at skamskydningen indstilles og forslaget godtages i den form det ligger. Jeg ser langt hellere et kompromis nået i et demokratisk fora, end en studehandel bag lukkede døre i det Europæiske Råd, hvor lidt til dig, lidt til mig princippet ikke vil bringe mere demokrati og effektivitet, snarere en dårlig smag i munden.
